Vi vil gerne eksistere side om side med kurderne, men Kerkûk skal høre under Bagdad og ikke Kurdistan, siger Savas Karakaplan fra Turkmensk Forening i København.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Jiyan.dk bringer i dag et interview med kurdiske Rejan Azad om den omstridte irakiske by Kerkûk, som både kurdere, turkmenere og arabere gør krav på. Her afviser Rejan Azad de turkmenske krav på byen.
Men turkmenske Savas Karakaplan fra Dansk-Turkmensk Kulturforening i København er meget uenig med Rejan Azad.
”Det hjælper ikke at blive hængende i, hvem byen tilhører. Så kan assyrerne også komme og sige hele området er deres, fordi de var der for flere tusind år siden,” siger han og fortsætter:
”Men faktum er, at der siden Saddams fald i 2003 er sket en massiv kurdisk indvandring til Kerkûk fra det kurdiske regionalstyres områder.”
”Ikke-kerkûkî kurdere flytter ind i Kerkûk”
Savas Karakaplan fortæller, at mange kurdere, der slet ikke har rødder i Kerkûk, flytter ind i Kerkûk.
”Med det formål at ændre byens demografi, så kurderne kan blive et flertal og komme ind under det kurdiske styre.”
Han mener, at kurdernes formål er at skabe et selvstændigt Kurdistan med Kerkûk som hovedstad.
”Tyrkiet ophidser turkmenerne mod kurderne, så en kurdisk stat bliver umuligt,” fortalte Rejan Azad Jiyan.dk.
”Men Tyrkiet har jo et venskabeligt forhold til kurderne i Irak,” siger Savas Karakaplan og fortæller, at mange firmaer i de kurdiske områder i Irak er tyrkiske og at de kurdiske ledere Celal Talabanî og Mesûd Barzanî har gode diplomatiske forbindelser til Tyrkiet.
Turkmenere og kurdere lever i harmoni
Turkmenerne bliver udsat for bombeangreb og lignende i Irak, hvor et stort antal kvinder og børn dør, fortæller Savas Karakaplan.
”Og her er det svært at placere et ansvar, for vi ved ikke præcist, hvem der står bag, men turkmenernes sikkerhed bliver ikke sikret.”
Samtidig ønsker turkmenerne, at Kerkûk kommer under Bagdads styre og ikke under det kurdiske regionalstyre.
Savas Karakaplan understreger, at turkmenere og kurdere ikke er stridende folk som sådan, men at de har levet i fred i århundreder.
”Vi har ikke et problem med kurderne som sådan. Vi vil gerne leve med kurderne, bare ikke, hvor de bestemmer alt.”
Det sidste udgør et af stridspunkterne i konflikten. Kurdere og det kurdiske selvstyre ønsker nemlig at Kerkûk indlemmes i deres område, mens turkmenere og arabere helst ser byen være en del af centralregeringen i Bagdad.
