I ugens løb har to nye musikvideoer set dagens lys. Se Gizem’s og Kewan’s videoer.
Den ene er med 20-årige Gizem Evcil. Hun bor i Aarhus, men stammer fra det kurdiske mindretal i Çorum i Tyrkiet og hendes sang hedder ”Jeg brænder”.
Hun har sunget og optrådt, siden hun var lille, men sangkarrieren fik først for alvor et spark, da hun flyttede til Århus som 12-årig. Gennem Børnenes Friskole i Risskov fik hun rig mulighed for at udvikle sig og udvikle sit talent.
I 2009 blev Gizem nummer 2. i den tyrkiske sangkonkurrence “Türkü Askina” blandt mere end 1000 deltagere.
Kewan Hussein er ligeledes 20 år, bor i Brøndby og stammer fra Halabja, Kurdistan og startede med at spille cello, da han var 6 år gammel. Han var en del af Soluna Samays band, som vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2011.
Kewan har også optrådt til mindehøjtideligheder for Halabja-massakren i 2010 og 2011. Han har gået på Det Danske Kongelige Musik Konservatoriums talentlinie for unge i tre år og har medvirket i flere klassiske orkestre med sit instrument. Udover cello spiller han også klaver og laver beats som han startede med i 2008.
Han har produceret videoen “Lysets Fart” fra sin opkommende EP “Picasso Med En Afro”.