Farida Khalaf blev forfulgt af Islamisk Stat (IS) på grund af sin religion og derefter solgt fire gange til sexslaveri. I dag kæmper hun for at få IS-slaveholderne retsforfulgt.
Af Deniz Serinci
Foto: Batavia Media
Selvom terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) er stort set nedkæmpet i Irak og Syrien, så er de sortklædte, fuldskæggede jihadister ikke et overstået kapitel for 21-årige Farida Khalaf, der i dag bor i Tyskland.
”Mine slægtninge er stadig fanget hos IS,” siger den mørkhårede kvinde, der ved hvad hun taler om. Farida var selv sexslave hos IS i fire måneder i Syrien og Irak, hvor hun blev solgt fire gange.
Indtil den 3. august 2014 levede den dengang 17-årige Farida en almindelig tilværelse i byen Sinjar i det nordvestlige Irak, tæt på grænsen til Syrien. Hun gik på gymnasiet og drømte om at blive matematiklærer. Fritiden gik med at spille fodbold i hendes hjemlandsby, hvor hun boede sammen med sin far, mor og fire brødre. I alt boede der 1700 mennesker i landsbyen, hvor alle tilhørte den lille yezidi-minoritet, en før-islamisk religion, hvor man tilbeder Gud og syv ærkeengle. Historisk har islamister ofte forfulgt yezidierne, som de betragter som hedninge.
”Den 3. august strømmede IS-militante igennem vores by i tunge pickups og camouflagemalede Humvee’er med fire til fem krigere på de åbne lade, og med maskingevær monteret på køretøjerne,” husker Farida.
Forinden havde de lokale, kurdiske Peshmerga-styrker trukket sig ud af byen, fordi de ikke mente, at de militært kunne holde stand mod krigerne fra IS.
”Vi stod derfor helt forsvarsløse,” fortæller Farida. ”Da IS kom, prøvede vi at flygte, men det kunne vi ikke.”
De muslimske nabolandsbyer – hvoraf nogle sympatiserede med IS – havde omringet Faridas landsby, så yezidierne ikke kunne flygte ud. Farida og de øvrige landsbybeboere fik tre dages ultimatum om at konvertere til islam.
Landsbyen ville ikke konvertere. Dem, der sagde, at de ville konvertere, troede IS ikke på.
”IS vidste godt, at nogle gik med til at blive muslimer proforma, kun for at redde livet. Men den købte IS ikke.”
Far og bror dræbt
Den 15. august blev indbyggerne samlet på en skole. Her adskilte IS kvinderne fra mænd og drenge.
De sortklædte krigere tog knive frem, råbte ”Allah’u akbar”, Gud er stor og begyndte at skære halsen over på de bagbundne yezidi-mænd og drenge. De livløse kroppe lå nu nede på jorden og rørte sig ikke længere.
”Over 400 mænd blev dræbt den dag, inklusiv min far og storebror,” fortæller Farida grædefærdig.
En af hendes yngre brødre, der overlevede, gemte sig under ligene og legede død.
Kvinderne fik lov at leve, fordi IS skulle misbruge dem og sælge dem til sexslaveri. Moren og de øvrige brødre blev adskilt fra Farida. Kvinderne blev ført til et hovedkvarter for IS i en nærliggende by. Her skulle de aflevere værdigenstande, herunder guld, penge og mobiltelefoner.
Nu vidste Farida, at hun med et ville miste kontakten til omverdenen. Hun skyndte sig at prøve at huske telefonnumre på pårørende og dem, hun håbede, kunne være i stand til at hjælpe hende senere, udenad. Kvinderne blev delt op i tre grupper: Gift og har børn, gift og har ingen børn og single piger.
”De ældre kvinder og dem, der var gravide, gad IS tilsyneladende ikke voldtage. Så dem dræbte de.”
Herefter blev den dengang 17-årige kvinde sendt til Raqqa, IS’ selverklærede hovedstad i Syrien. Her blev Farida solgt på et slavemarked til højstbydende. Køberen var en IS-mand fra Libyen. Hun skulle vaske tøj for ham og lave andre ting. Slaveholderen forsøgte at tvangskonvertere Farida til islam. Det nægtede hun.
”Derfor slog han mig og voldtog mig.”
Farida nægtede at gå i bad, for at være så uattraktiv som muligt for mænd. Voldtægterne stoppede dog ikke.
”Jeg prøvede at appellere til dem om ikke at behandle mig sådan.”
Men mændene henviste til et IS-dokument, kendt som ’Behandling af slaver’. IS publicerede dokumentet i 2014 – både som et forsvar af deres behandling af sexslaverne og som en facitliste, jihadisterne kan bruge, hvis de kommer i tvivl om, hvad de må og ikke må gøre ved slaverne. Spørgsmål 13 lyder:
”Er det tilladt at have samleje med en kvindelig slave, der ikke er kommet i puberteten?”
Svaret lyder:
”Det er tilladt at have samleje med den kvindelige slave, der ikke er kommet i puberteten, hvis hun er egnet til samleje, men hvis hun ikke er egnet til samleje, så er det nok til at nyde hende uden samleje.”
Forsøgte selvmord
Frustreret over oplevelserne, forsøgte Farida at tage sit liv.
”Jeg prøvede at begå selvmord fire gange ved blandt andet at skære min pulsåre over,” siger hun og viser synlige ar fra forsøget. ”Men hver gang blev jeg forhindret af IS-mændene.”
Hun forsøgte derefter at flygte, men blev indhentet.
”Som straf slog de mig med kabler og jernstænger. Jeg mistede synet i det ene øje og fik brud tre forskellige steder på kraniet.”
Hun blev behandlet af en af IS’ læger.
”Han behandlede mig ikke af medlidenhed. Jeg skulle gøres rask og sælges videre.”
Denne gang blev Farida solgt for 50 dollars til anden mand i Raqqa, som kom fra Aserbajdsjan.
Slaveriet fortsatte. Uddelingen af mad og drikke blev holdt på et minimum.
Hun overvejede at flygte igen. Men tvivlen meldte sig. For hun havde hørt om konsekvenserne. IS-folkene havde mineret mange områder.
Samtidig med Farida blev hendes bekendte, den niårige pige Almas Khalaf kidnappet og solgt til sexslaveri. To år efter lykkedes det så Almas at stikke af fra IS. Hun løb og løb, med militante IS-folk i hælene. Få minutter, inden hun ville nå i sikkerhed på kurdiske styrkers territorium, kom Almas til at træde på en landmine, som IS havde plantet. Almas døde. Farida ville ikke lide samme skæbne.
Alligevel tog hun chancen.
”Hellere flygte og dø, end at fortsætte med at leve hos IS.”
En dag glemte hendes slaveholder at låse døren til huset, hvor hun blev holdt som slave. Gennem den ulåste dør, lykkedes det Farida at stikke af til fods, i december 2014. Hun kom til et hus i Nordsyrien, hvor de muslimske beboere hjalp hende tilbage til irakisk Kurdistan. Fire måneders sexslaveri var overstået. I Irak boede hun i en flygtningelejr. Her blev hun genforenet med den ene, 15-årige bror, der havde overlevet en massakre ved at gemme sig under et lig. Senere blev hun også genforenet med sin mor og to øvrige brødre. I 2015 begyndte den sydtyske delstat Baden-Württemberg at tage imod 1100 traumatiserede yezidi-ofre for at medicin- og psykologbehandle dem. Farida fløj med familien til Tyskland i sommer 2015. Her har hun på kun tre år lært tysk nok til at klare sig.
Fremtidsdrømmen er at blive matematiklærer. Men først vil hun se sine slaveholdere retsforfulgt. For fortiden er ikke et overstået kapitel.
”Jeg har stadig mareridt sommetider,” siger hun. ”Jeg kan desuden ikke glemme dem, der stadig er i hænderne på IS.”
Ud af de 6417 yezidier, der ifølge det irakisk-kurdiske Kontor for Kidnappedes Affærer blev kidnappet af IS i august 2014, er de 3169 stadig ikke befriet.
Derfor er Farida nu aktiv i yezidi-organisationen Yazda, der kæmper for at sætte fokus på de resterende IS-fanger.
”Resten skal også befries fra IS. Og jihadisterne skal for en dommer,” håber den unge kvinde.
