Millioner af kurdere bor i Syrien. Alligevel kender de færreste i Vesten til deres situation. I 2004 gjorde de kurdiske områder i landet oprør – igen uden Vestens bevågenhed.
Af Deniz Berxwedan Serinci & Alan Hasso
Officielt er Syrien et arabisk land – Den Arabiske Republik Syrien, som landet formelt hedder. Men under overfladen bor der i landet udover det arabiske flertal også kurdere, turkmenere, assyrere, armeniere og tjerkessere.
Det største af disse mindretal er kurderne, der – alt afhængig af hvem man spørger – udgør et sted mellem 1,5 og 2,5 millioner og dermed cirka 9% af Syriens befolkning.
Statsløse kurdere
De kurdiske områder i Syrien er rig på olieforekomster. I starten af 60’erne bad de syriske myndigheder hundredetusinder af kurdere om at aflevere deres id-kort til fornyelse.
Dette gjorde mange kurdere og blev dermed frataget deres statsborgerskab med den begrundelse, at de var ”fremmede”. Med dette henviser de syriske myndigheder til, at kurderne ifølge dem oprindeligt stammer fra de kurdiske områder i Tyrkiet.
Dette skaber i dag mange vanskeligheder. Visse grupper af de statsløse kurdere kan nogle steder ikke stemme ved valg, arbejde på officielle steder, rejse udenlands, købe større ting, der kræver registrering som hus, bil osv.
12. marts-oprøret
Den 12. marts 2004 spillede et kurdisk fodboldhold mod et arabisk hold i den kurdiske by Qamişlo. Kampen udviklede sig til uroligheder, da kurdere og arabere kom med tilråb til hinanden.
Ifølge arabiske kilder væltede kurdere statuer af Syriens præsident Hafiz Assad. Ifølge kurdiske kilder kom de arabiske tilskuere med racistiske skældsord med kurderne.
De syriske sikkerhedsstyrker svarede med beskydning af kurdiske demonstranter. Uroen udviklede sig til en folkeopstand, Serhildana 12’adarê. 30 kurdere menes dræbt.
Syrien frygter separatisme
Syrien forsvarer dets kurderpolitik med, at man bekæmper separatisme og tendenser til opløsning af den syriske nationalstat.
”Man vil holde sammen på Syrien, så det ikke bliver opløst,” fortæller Anders Jerichow, journalist og mangeårig Mellemøstkorrespondent.
Det syriske regime frygter, at såfremt kurderne ville løsrive sig fra Syrien, ville det inspirere andre minoriteter i landet.
Omvendt mener Jørgen Bæk Simonsen, Mellemøstekspert fra Københavns Universitet og tidligere leder for det Danske Institut i Damaskus, at Syrien reelt ikke er bange for kurdisk løsrivelse.
– Nej, Damaskus frygter ikke pankurdisme for alvor, for de ved udmærket, at kurderne alligevel ikke kan arbejde sammen. I Syrien er den kurdisk opposition ikke stærk, men tværtimod ekstremt splittet.
Kurdisk sheikh dræbt
Baath styret i Damaskus havde oprindeligt ønsket at bruge den kurdiske sheikh og islamiske leder Şêx Meşûq Xeznewî til at dæmme op for stigende religiøs fundamentalisme i Syrien.
Şêx Meşûq var nemlig kendt for at være en meget moderat islamisk leder. Han forsvarede en moderne tilgang til religionen med teologiske argumenter.
Således argumenterede sheikhen ud fra Koranen for, at mænd og kvinder skulle ligestilles. Samtidig gik han ind for fredelig sameksistens mellem de tre monoteistiske religioner Islam, Kristendom og Jødedom.
Sheikhen fordømte selvmordsbomberne i nabolandet Irak og erklærede, at de stred mod Islam. Derfor var han forhadt af radikale islamister i Syrien og nabolandene.
Med tiden blev han kritisk overfor det syriske regime og dets politik i forhold til kurderne i landet. Han udtalte til en canadisk avis:
”Enten skal regimet ændre sig eller også må det gå…Grunden til, at jeg kan sige det nu, er at amerikanerne er i nabolandet Irak.”
Sheikhen ”forsvandt” efterfølgende. Kurdere protesterede imod hans fravær, som de beskyldte den syriske efterretningstjeneste for at stå bag.
Senere dukkede sheikhens mishandlede lig op. Kurdere verden over protesterede over drabet på den kurdiske sheikh. Det syriske regime afviser at være indblandet i mordet og fangede gerningsmand fra en islamistisk gruppe, som Damaskus mener, står bag drabet på sheikhen.
Farlig sheikh
Ifølge flere iagttagere blev sheikh Meşûq Xeznewî opfattet som farlig af den syriske regering af tre primære grunde:
For det første, som en religiøs gejstlig var han i stand til at mobilisere folk.
For det andet, havde han gode kontakter i Europa – han havde kort før sin død lobbyet i Tyskland, Sverige og Belgien for en løsning af det kurdiske spørgsmål i Syrien.
For det tredje havde Xeznewî forsøgt at fremme forbindelserne mellem kurderne og den næststørste oppositionelle gruppe i Syrien, Det Muslimske Broderskab. Damaskus frygtede måske, at oppositionen i Syrien vil blive styrket, hvis de to grupper skulle komme tættere på hinanden.
Jerichow: Medier bør sætte fokus på syriske kurdere
“Medierne bør skrive mere om kurderne i Syrien,” mener Anders Jerichow.
”Det har ofte undret mig, at danske journalister ikke er gået mere op i kurdernes situation i det nordøstlige Syrien. Mange ved ikke engang, at der er kurdere i Syrien,” siger Anders Jerichow.
Selv forklarer han det manglende fokus på de syriske kurdere med, at der findes få af dem – i Syrien og i Danmark
”Derudover har eksempelvis de tyrkiske kurdere boet i Danmark meget længere end de syriske kurdere og har ikke kunne få opmærksomhed om deres sag i samme grad.”
FN: Kurdernes situation i Syrien uacceptabel
FN’s særlige udsending Olivier de Schutter kaldte for nyligt Syriens benægtelse af borgerrettigheder til det kurdiske mindretal for “uacceptabel”, og opfordrede den syriske regering til at ændre dets politik overfor kurderne.
Den syriske præsident Bashar al-Assad har tidligere lovet at se på kurdernes situation.
“De kan ikke rejse til udlandet. De har heller ingen adgang til offentlig beskæftigelse og bliver forskelsbehandlet i adgangen til sundhed og uddannelse” siger Schutter til den syriske presse i Damaskus.
