”Erdogan har banet vejen for fremskridt. Han har gang på gang lovet at løse konflikten, men der er endnu ikke kommet noget konkret ud af det,” siger Sørensen og peger på, at en bekymring går på, at den tyrkiske leder handler af opportunistiske grunde.
Af Deniz B. Serinci
Flere eksperter vurderer, at gårsdagens store valgsejr til den tyrkiske leder og kommende præsident Erdogan er en fordel for fredsprocessen mellem Tyrkiet og Kurdistans Arbejderparti (PKK). Processen blev i marts 2013 startet af Erdogan og Öcalan, PKKs leder.
Professor Abbas Vali fra Bogazici Universitet er lidt mere forbeholden, da indholdet af fredsprocessen ikke er kendt af offentligheden. Erdogan vandt med 51,79% af stemmerne. Havde han fået under 51% af stemmerne, skulle han ud i anden valgrunde, hvor han havde haft brug for kurdernes stemme til at vinde.
”Hvis han var kommet ud i anden valgrunde, skulle han til gengæld for kurdernes støtte, give dem noget bagefter. Det havde styrket kurdernes position. Men det skete, for Erdogan vandt ved første valgrunde,” forklarer Vali.
En vigtig del af kurdernes krav er modersmålsundervisning på kurdisk på offentlige skoler. Det krav er dog svært at gennemføre, for det kræver en forfatningsændring. Derudover bliver Erdogan mødt med opposition fra Nationalistisk Aktionsparti (MHP) og Republikansk Folkeparti (CHP), der er imod en sådan indrømmelse, oplyser professoren.
Men alt i alt er Erdogan blevet styrket med valget og det tegner godt for fredsprocessen, som Vali vurderer, den tyrkiske leder vil gennemføre – dog på egne præmisser.
”Han vil færdiggøre den her proces med hans egne visioner,” siger Vali.
Martin Selsøe Sørensen, Politikens Tyrkiet-korrespondent, er den mest forbeholdne af eksperterne, og mener, at det er for tidligt at sige, om valgresultatet er godt eller skidt for processen.
”Erdogan har banet vejen fra fremskridt. Han har gang på gang lovet at løse konflikten, men der er endnu ikke kommet noget konkret ud af det,” siger Sørensen og peger på, at en bekymring går på, at den tyrkiske leder handler af opportunistiske grunde:
”Kritikken går på, at Erdogan er for indrømmelser til kurderne, når han har brug for deres stemmer og glemmer alt om dem, når han ikke har brug for dem.”
