Opinion: Danmark har brug for PKK’ere, der har en uddannelse.

Af Jiyan.dk

Mens PKK’erne i vores naboland Tyskland ofte er veluddannede, er PKK’erne i Danmark generelt pizzabagere, der er kommet direkte fra landsbyen, og har ingen uddannelse. De kan ofte ikke ét ord på dansk. Derfor giver næsten intet seriøst medie i Danmark PKK’erne taletid.

Hvorfor er det vigtigt, at PKK’erne får taletid? Fordi konflikten i Nordkurdistan har to parter: Den tyrkiske stat og PKK. Mens den første ofte får taletid gennem den tyrkiske ambassade i København, så ved medierne ikke hvem, de skal kontakte, når de vil have PKK’s syn på tingene. Og det er meget vigtigt, at alle parter i en konflikt høres.

For der er nu mere end nogensinde brug for at høre kurdernes stemme. Simpelthen fordi Kurdistan brænder. Vores børn bliver slagtet af de tyrkiske soldater, mens omverdenen ser passivt til. Og her har vi brug for, at en af parterne, nemlig PKK, også bliver hørt af de danske medier.

Ifølge den tyrkiske Menneskerettighedsforening IHD blev 523 mennesker dræbt i den tyrkisk-kurdiske konflikt fra oktober til december 2015, heriblandt 157 civile. Hvor længe skal de danske medier være tavse?

Første skridt må være at få PKK’erne i Danmark uddannet. Næste skridt må være, at gøre den danske-kurdiske politiske bevægelse større. Hvordan kan vi gøre det? Ved at de mange eksisterende kurdiske småpartier forener sig under et fællesinitiativ. Dermed bliver den kurdiske stemme større og får større chance for at slå igennem i de danske medier.

Hvis den kurdiske sag skal gøre sig nogen forhåbning om at komme på den danske dagsorden, bør de mange småforeninger tilsidesætte partipolitiske skel og forene sig under en fælles paraplyorganisation. For hvorfor skulle danskerne tage os seriøst, hvis vi blot modarbejder hinanden, i stedet for at forenes?

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer