I dag er præcist 65 år siden, lederen af Kurdistans Folkerepublik, Qazî Mihemed blev hængt.
Kurderne i det nordvestlige Iran erklærede efter anden verdenskrig med den religiøse lærd Qazi Mihemed – kaldt Pêşewa, “leder” – i spidsen en republik 22. januar 1946 i Chwarchira-pladsen i byen Mehabad.
Republikken var støttet af Sovjetunionen, som dog valgte senere at trække sin støtte og den Røde Hær i Republikken Kurdistan tilbage i sommeren 1946. Forinden havde den iranske Shah og Sovjet også underskrevet en kontrakt om olie og gas. Shahens hær overtog herefter gradvist kontrollen over flere steder i det nordvestlige Iran, i nærheden af kurdiske Republik.
Officielt hed republikken Kurdistans Folkerepublik, men blev også kendt som Mehabad-republikken, da det blev grundlagt, og dækkede området omkring den kurdiske by Mehabad og ikke hele den kurdiske region i Iran.
Dette isolerede kurderne i sådan en grad, at det skabte økonomiske vanskeligheder. Flere stammeledere så efterhånden ingen grund til at støtte Qazî Mihemed. Den iranske hær indtog til sidst Mehabad i december og tilfangetog Qazî Mihemed og andre fra styret. De iranske myndigheder lukkede kurdiske trykkerier, forbød undervisning på kurdisk og brændt kurdiske bøger. Den kurdiske præsident og hans nærmeste blev henrettet ved Chwarchira den 31. marts 1947. Republikken sluttede samme sted, hvorfra den var blevet udråbt, 12 måneder før.
De irakiske kurderes leder, Mullah Mistefa Barzanî var leder af de Væbnede Styrker for Republikken i Mehabad og udgjorde sammen med sine 20.000 krigere fra Barzan den militære rygrad i republikken.
Senere blev en af Qazî Mihemeds døtre, Effat Ghazi, dræbt af en brevbombe i hendes lejlighed i Västerås, Sverige i 1990. Bomben var angiveligt rettet mod hendes mand, den kurdiske aktivist Ghazi Emir. Nogle analytikere spekulerer på, at den iranske regering kan have været involveret i mordet. En af hans sønner, Ali Qazi, er nu et aktivt medlem i den kurdiske bevægelse i Iran.