Ifølge systemkritikeren Naqishbendi er de kurdiske ledere despotiske og bliver snart udsat for en revolution. Men ikke alle er enige i den opfattelse.
Af Hisar Sindi
Demonstrationerne i Tunesien og Egypten har vakt stor opsigt i verden. Den kurdiske skribent Rauf Naqishbendi mener, at det der hænder i Mellemøsten er en dominoeffekt, der kommer til at berøre alle, heriblandt Barzani og Talabani – de to kurdiske præsidenter.
”Barzani og Talabani er de mest arrogante nationale røvere og massemordere af deres egne folk. Deres lederskab er langt mere ondartet end den foragtede Ben Ali i Tunesien og Egyptens Mubarak,” lyder det fra en meget kritisk Rauf Naqishbendi, der mener at det er på tide, at den kurdiske befolkning markerer sig.
Han fortsætter, ”Magtkampen mellem disse to tyranner har allerede taget en blodig vej for det kurdiske folk. De udfordrede hinanden ved hjælp af blod fra deres egne folk i kampe, der desuden var værre end nogen de nogensinde kæmpede, mod den kurdiske fjende, Saddam Hussein,” siger han med henvisning til borgerkrigen (birakujî) fra 1994-98 mellem PDK og PUK.
Naqishbendi forudser en revolution og ”turbulente dage for kurderne, der bliver meget smertefuldt.”
”Kurdistan er ikke Egypten”
Ferhad Sindi bor i København, men har rødder i Zaxo i Kurdistan. Han er dybt uenig med Naqishbendi og mener ikke, at de to situationer er sammenlignelige, fordi Barzanî er valgt af folket på demokratisk vis.
”Kurdistan er ikke Egypten eller Tunesien,” siger Ferhad Sindi og henviser til at den oppositionelle Goran-bevægelse for nogle uger siden krævede at det kurdiske parlament og Kurdistans præsident skulle træde tilbage.
”Goran fik så meget kritik, at de begyndte at undskylde overfor befolkningen,” siger han og tror ikke, at der kommer en revolution i Kurdistan.
”Og hvis det gjorde, ville det være meget dårligt for Kurdistans interesser, fordi vi endnu ikke er selvstændige,” slutter Ferhad Sindi af.
