Ni kvindelige fanger i Tyrkiet meldes straffet efter, at de har sunget på kurdisk. Blandt kvinderne er politikeren Leyla Güven fra Folkenes Demokratiske Parti (HDP).

Ni kvindelige fanger i Elazığ Kvindefængsel er angiveligvis blevet straffet efter, at de har sunget på kurdisk. Blandt kvinderne er politikeren Leyla Güven fra Folkenes Demokratiske Parti (HDP).

Ifølge mediet Gazeteduvar har kvinderne fået en “disciplinærstraf”.

På Twitter skriver Güvens datter Sabiha Temizkan, at moren i en måned blev forment adgang til telefonsamtaler, mens andre fanger ikke måtte besøge familier i en måned. Oplysningerne er ikke bekræftet fra andre kilder.

“Jeg talte med min mor Leyla Güven i telefon,” skriver datteren på Twitter. “Som konsekvens af denne undersøgelse er nogle fanger, herunder min mor, blevet straffet…, fordi de har “sunget på et uforståeligt sprog og danset kædedans.”

Hvem er Leyla Güven?

Leyla Güven blev født i 1964 og stammer fra Yapalı-landsbyen, cirka 15 km syd for Cihanbeyli i Konya-provinsen.

Hun blev gift med sin fætter i Tyskland og flyttede til det europæiske land i 1980, hvor hun var aktiv på den tyrkisk-kurdiske venstrefløj. Hun flyttede i 1985 tilbage til Konya, hvor hun blev aktive i forskellige organisationer. I 1994 blev hun medlem af bestyrelsen i det prokurdiske HADEPs (Folkets Retfærdigheds og Demokratiparti) afdeling i Konya og efterfølgeren Demokratisk Folkeparti (DEHAP). Ti år senere, i 2004, blev Leyla Güven valgt til borgmesterposten i Seyhans Küçük Dikili-distriktet i Adana-provinsen for Socialdemokratisk Folkeparti (SHP).

To år senere kom Leyla Güven i klemme i det juridiske system. Det skete på grund af Roj-TV, den kurdiske tv-station, der sendte fra København. Tyrkiet krævede, at Danmark skulle inddrage tv-stationens sendetilladelse, da den støttede Kurdistans Arbejderparti (PKK), det militante kurdiske parti, der ligger i konflikt med tyrkerne. Leyla Güven og 55 andre kurdiske borgmestre skrev et brev til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen med appel om ikke at inddrage sendetilladelsen til Roj TV.

Det førte i Tyrkiet til et krav om 15 års fængsel til borgmestrene. Efter international kritik slap 53 af borgmestrene ved den endelige domsfældelse den 15. april 2008 med 75 dages fængsel, som kunne konverteres til en bøde på 8.000 kroner. De resterende tre borgmestre blev frikendt, da deres involvering i brevet ikke kunne bevises.

I 2009 nåede Leyla Güven at være borgmester i Wêranşar-by (Viranşehir) i et halvt år, inden hun den 24. december blev anholdt i en stor razzia mod kurdiske politikere, beskyldt for at have tråde til det ulovlige PKK, kendt som KCK-sagen. Først fire og et halvt år efter blev hun løsladt.

Ved parlamentsvalget den 5. juni 2015 formåede et kurdisk parti for første gang at komme over den høje tyrkiske spærregrænse på 10% og blive repræsenteret i det tyrkiske parlament. Leyla var en af de nye folkevalgte i parlamentet for Folkenes Demokratiske Parti (HDP).

Leyla Güven blev tilbageholdt den 22. januar 2018 og senere anholdt. Det skete efter, at hun havde kritiseret Tyrkiets offensiv i den syrisk-kurdiske by Afrin. Anklagen lød på, at hun har prøvet at “etablere og deltage i ledelsen af en væbnet terrororganisation” og “udføre propaganda for terrorister”.

Efter et halvt år senere bag lås og slå, besluttede Leyla Güven at sultestrejke. Hendes erklærede formål med strejken var at protestere mod isolationen af den fængslede PKK-leder Abdullah Öcalan. Han er længe blevet nægtet adgang til familie og advokater. Efter anslået 200 dage, afsluttede hun sin sultestrejke.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer