Gravide kvinders lig blev fundet voldtaget og med opsprættede maver. Børn blev sømmet fast til træer igennem hovedet – tilsyneladende uden at tyrkisk politi greb ind. I dag mindes alevier og kurdere massakren på flere hundrede mennesker i byen Kahramanmaraş, tyrkisk Kurdistan i 1978.
Af Deniz Berxwedan Serinci & Gökhan Seren
I dag mindes alevier og kurdere massakren på flere hundrede mennesker i byen Kahramanmaraş i 1978.
19. december 1978 gik tyrkiske nationalister og islamister til angreb i byen Kahramanmaraş i Østtyrkiet. Dagen inden selve massakren havde gerningsmændene afmærket døre tilhørende alevi-beboelser. Massakren fandt sted ved at idealister, uden nogen form for hindring fra statens side, gik til angreb på alevi-kvarter i Kahramanmaraş. Massakren resulterede i at der officielt døde 111 mennesker, mens uofficielle tal overstiger 500.
Massakren omtales stadig som en af de mest brutale i senere tid: Gravide kvinders lig blev fundet voldtaget og med opsprættede maver. Et barn blev fundet dræbt, sømmet fast til et træ igennem hovedet.
Den hovedansvarlige bag massakren, Ökkeş Şendiller, er i dag en af de fremtrædende politikere for det ultra-fascistiske parti, BBP (Det Store Enhedsparti). BBP blev stiftet af Muhsin Yazıcıoğlu, som var den øverste ansvarlige for organisationen (Ülkü Ocakları) under massakren mod alevierne i Maraş.
Efter massakren flygtede de fleste alevierne fra bycentret til sydlige provinser som Mersin og Adana. De fleste alevierne i Maraş er etniske kurdere og massakren resulterede i, at der blandt disse opstod en øget støtte til forskellige oprørsbevægelser.
Alevier massakreret flere gange
Massakren på alevierne i Kahramanmaraş er ikke den eneste. I 1980 dannede byen Çorum rammerne om en lignende massakre. En MHP-politiker blev dræbt ved et attentat udført af venstreorienterede aktivister i det vestlige Tyrkiet og idealisterne i Çorum rettede derefter deres vrede mod alevierne og gik til angreb i Çorum’s alevi-kvarterer. En alevi dede (religiøs leder) menes dræbt og brændt i en bageovn.
I 1993 udførtes endnu en massakre på alevierne. En vred folkemængde på op til 15.000 mennesker satte ild til et hotel beboet af flere alevi-intellektuelle og den kontroversielle tyrkiske forfatter, Aziz Nesin, som havde fået islamisters vrede på nakken, efter hans beslutning om at ville oversætte Salman Rushdie’s omstridte bog, ”De Sataniske Vers”. Selvom soldater og politifolk var til stede blandt folkemængden, greb de ikke ind i de 7-8 timer ildangrebet varede. I at 33 gæster og 2 hotelansatte mistede livet.
Derfor strid mellem alevier og sunnier
Striden mellem visse alevier og sunnier – mange steder lever de to grupper også i fred med hinanden – skyldes ifølge eksperter politiske og teologiske modsætninger.
Daniella Kuzmanovic, Tyrkiet-kender fra Københavns Universitet, fortæller, at alevierne i Tyrkiet er kendt for at agitere for et sekulært Tyrkiet uden offentlig religion. Omvendt ser mange troende muslimer helst islam blive mere synlig og støtter det herskende parti AKP, der har islamiske rødder.
”Alevierne føler sig truet af en stigende sunni-islamisme i Tyrkiet og oplever, at der ses ned på deres tro. Derfor mobiliserer de sig politisk til støtte for mere sekularisme, mindre religion. Det er til irritation for tilhængere af AKP og mere islam.”
Alevierne går modsat sunni-muslimer ikke i moské, men i Cem og der er ikke kønsadskillelse i deres ritualer, som i sunnimuslimske moskéer.
Det er ifølge Daniella Kuzmanovic også en af grundene til, at visse miljøer ser ned på alevierne.
”Alevierne praktiserer religion på en helt anden måde end sunnimuslimerne og derfor er de ikke velsete.”
