Ifølge lektor Henrik Plaschke er sammenhængen mellem islam og æresdrab betinget af, hvordan man forstår islam.
Af Deniz Berxwedan Serinci
I en artikel på Jiyan.dk hævder Psykolog og Folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Nicolai Sennels, at islam og Koranen legitimerer æresdrab.
Fahmy Almajid, syrisk-kurdisk journalist og Sherin Khankan, leder af foreningen Kritiske Muslimer er dog dybt uenig heri:
– Religion begår ikke æresdrab, terror eller vold. Det gør mennesker. Det er derfor mennesket, som skal stilles til ansvar og ikke en bestemt religion, siger Sherin Khankan.
Men Henrik Plaschke, lektor på Institut for Statskundskab og medstifter af foreningen Kritiske Muslimer mener, at spørgsmålet om islam legitimerer æresdrab handler om, hvem, der taler på Islams vegne.
– Og der er alt andet end klart. Islam har ingen overordnet autoritet, som eksempelvis Paven og er i den forstand dybt anarkisk, fortæller Henrik Plaschke.
Islam har ikke monopol på æresdrab
Derfor finder han det problematisk, når der tales om, hvad islam gør, siger eller mener.
– Vi har i realiteten kun menneskelige fortolkninger af, “hvad islam mener”. Menneskelige tolkninger, der søges legitimeret med religiøse referencer, men som netop kun er menneskelige – og ikke guddommelige, siger Henrik Plaschke.
Lektoren fastslår, at æresdrab historisk set har eksisteret i muslimske såvel som ikke-muslimske sammenhænge.
– Der er ikke belæg for at påstå, at fænomenet skulle være knyttet specifikt til islam. Det er snarere knyttet til traditionelle familiestrukturer, hvor kvinder ses som familiens ejendom.
Nicolai Sennels mener, at islamiske autoriteter vender det blinde øje til æresdrab.
– Hverken Koranen eller imamer sætter en stopper for denne praksis.
Henrik Plaschke vil ikke afvise, at der findes imamer og religiøse ledere, der i praksis legitimerer æresdrab.
– Og der findes andre islamiske ledere, der på ingen måder legitimerer det.
