I de to foregående lektioner lærte vi om
1) endelserne
2) samt at næsten alle kurdiske udsagnsord starter med di- eller na-.
Fx Jiyîn (’at leve’)
Jeg lever: Ez dijîm
Jeg lever ikke: Ez najîm
Kenîn (’at grine’)
Du griner: Tu dikenî
Han griner slet ikke: Ew qet nakene
Xebitîn (’at arbejde’)
Han arbejder på pizzaria: Ew di pîzzaxane de dixebite
Han arbejder ikke: Ev naxebite
3) Ejestedsord (pronavê xwedîtîyê)
Denne gang skal vi lære om Ejestedsord
| Min min | mala min |
| Te dit | ava te |
| Wî hans /wê hendes | şîrê wî |
| Me vores | Zimanê me |
| We jeres | Deriyê we |
| Wan deres | Zarokê wan |
Kurdisk er et indoeuropæisk sprog ligesom dansk. Dog tilhører kurdisk den iranske sprogstamme og er dermed beslægtet med Irans officielle sprog, farsi. Derimod hører dansk under den germanske sprogstamme. Men sommetider støder man på ord på kurdisk, der understreger slægtskabet med dansk.
Fx hedder ‘min’ også min på kurdisk, og ‘du’ hedder tu på kurdisk.
Hus: Mal = Mit hus: Mala min
Sang: Stran = Din sang: Strana te
Konklusion: Der kommer –a på endelserne af ordene
Folk: Gel = Vores folk: Gelê me
Stemme: Deng = Din stemme: Dengê te
Konklusion: Der kommer –ê på endelserne af ordene
Men hvornår ved vi om endelsen er -ê eller –a?
Det afhænger af ordets køn.
Maskuline ord ender på -ê, men feminine ord ender på -a
| Maskulinum: ê | Femininum: a |
| Bavê te (din far) | Albûma min (mit album) |
| Lawikê me (vores søn) | Dersa me (vores lektie) |
| Mêrê we (jeres mand) | Sala min (mit år) |
| Zimanê min (mit sprog) | Pîrtûka wan (deres bog) |
| Porê te (dit hår) | Newroza te (din Newroz) |
Maskulinum forkortes herefter (m) og femininum forkortes (f)
| Maskulinum | femininum |
| Far: Bav = bavê min | Mor: Dayik/dê = dêya/diya/dayika min |
| Farbroder: Ap/mam = apê min | Tante: amojin – apoj = amojina te |
| Morbroder: Xal | Tante: xaloj |
| Bror: Bira = birayê me | Søster: Xwîşk / xuşk / xwang |
| Bedstefar = Kek/kal | Bedstemor: dapîr = dapîra min |
| Farbroders søn: Pismam | Faster: Met |
| Fasters søn: Pismet | Fasters datter: Dotmet |
| Morbrors søn: Pisxal | Moster: Xaltî |
| Mosters søn: Pisxaltî | Mosters datter: Dotxaltî |
| Morbrors datter: Dotxal | |
| Farbrors datter: Dotmam |
Bûn (at være)
Nutid: Ez dibim/nabim (jeg bliver/bliver ikke)
Tu dibî/nabî
Ev dibe/nabê
Em dibin/nabin
Hûn dibin/nabin
Ew dibin/nabin
Ordre: Be
Fx:
Serê te sax be = Jeg kondolerer/det gør mig ondt
Mizgîn be = Må det være en nyhed
Newroz/cejn pîroz be = tillykke med højtid/Newroz
Datid: bû
Zava bû xwedî mal e = Gom blev herren i huset
Em birîndar bûn = Vi blev såret
OVERSÆT:
Din moster (f)_ _ _ _ _ _ _ _Min mor (f) _ _ _ _ _ _ _ _Din søn (m)_ _ _ _ _ _ _Jeres moster (f) __ _ _ _ _ __ _
Jeres brød (m)_ _ _ _ _ _ _ _ Hans hoved (m) _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _Vores gom (m) _ _ _ _ _ _ _ _ Tillykke med jeres Newroz (f)_ _ _ _ _ _ _ _ deres sang (m)_ _ _ _ _ _ _ _ _ Min hånd (m)_ _ _ _ _ _ _ _
Vores bryllup (f)_ _ _ _ _ _ _ _ Din bror (m)_ _ _ _ _ _ _ _ Jeres bedstefar (m)_ _ _ _ _ _ _ _
min onkel (m)_ _ _ _ _ _ Min fasters datter (f)_ _ _ _ _ _ _ _ _Vores fasters datter (f)
I daglig tale bliver Bav til Bavo, og Dayik til Dayê. I Midtanatolien, altså Konya, Kirşehir & Çorum, hvor mange af de kurmancî-talende i Danmark kommer fra, siger man mest Ayê eller Adê.
–
Hvordan går det, smukke? Çawanî, lê delalê?
Er du skør, sønnike? Lo kuro, tu dîn bûyî?
Kurdere bruger meget Lo overfor hankøn og lê overfor hunkøn. I dagligdags tale kommer der derfor også –ê på hunkøn, fx bliver faster = met til Metê eller farbror bliver ap = Apo. En vittighed lyder:
En tyrker og en kurder vandrer hjem mod landsbyen fra deres arbejde på marken. Tyrkeren foreslår kurderen, at de, for at spare på kræfterne, skal skiftes til at bære hinanden på ryggen. Ham, der sidder på ryggen skal synge en sang. Når sangen er færdig, skal der skiftes plads.
Kurderen synes godt om forslaget. Tyrkeren er den første, der skal synge.
Efter 2-3 minutter er han færdig, og de bytter. Nu er det kurderens tur til at synge. I lang tid synger han “Lê lê”.Tyrkeren spørger, om kurderen dog ikke snart er færdig, han er ved at få ondt i ryggen. Men nej, kurderen svarer: “det var lê lê, nu kommer lo lo.”
At komme: Hatin
| Nutid | Datid | ordre | |
| Jeg kommer | ez têm | Ez hatim | |
| Du kommer | tu têyî | Tu hatî | Ental: were! bê |
| Han/hende kommer | ew/ev tê | Ew/ev hate | |
| Vi kommer | em tên | Em hatin | Flertal: Werin! bên |
| I kommer | hûn tên | Hûn hatin | |
| De kommer | ew tên | Ew hatin | |
| Ex. | – Ez têm te bixwazim, delala min (Jeg kommer for at fri til dig, min smukke)– Zû were, fîlm dest pê dike! (Kom hurtigt, filmen starter!) | ||
| IKKE:Jeg kommer ikke | Ez nayêm Tu nayê ew/ev nayê em nayên |
Ez nehatim Tu nehatî |
Ex. Keçê, duh çima nehatî mala min (Pige, hvorfor kom du ikke hjem til mig igår) |
At gå: Çûn
| Nutid | Datid | ordre | |
| Jeg går | Ez diçim | Ez çûm | |
| Du går | Tu diçî | Tu çûyî | Ental: here! |
| Han/hende går | Ew/ev diçe | Ew/ev çûye | |
| Vi går | Em diçin | Em çûn | Flertal: herin! |
| I går | Hûn diçin | Hûn çûn | |
| De går | Ew diçin | Ew çûn | |
| Ex. | – Ez niha diçim mektebê (Nu tager jeg i skole) – De here lo, naxwazim, te hez nakim (Gå med dig, jeg vil ikke have dig, jeg kan ikke lide dig) |
||
| IKKE: Jeg går ikke |
Ez naçim tu naçî ew/ev naçe em naçin |
Ez neçûm Tu neçûyî |
Gå ikke! Ental: Neçe! Mere! Flertal: Neçin! Merin! Ex. (Jeg bønfalder dig, gå ikke! Neçe, qurbana te! |
OVERSÆT:
Nu tager jeg hjem til min mor = Niha diçim mala dayika xwe
Drengen kom ikke hjem igår _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Hvorfor kommer de ikke? _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Hvor går du hen nu? _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Kommer han i klubben? _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
At sidde: Rûniştin
Jeg sidder: Ez rûdinim
Ordre: Sid! Rûne!
Jeg sidder ikke: Rûnanim
| Bêrîvan: Çi dikî lo? Baran: Çib’kim, rûdinim ber televîzyonê (Hvad skulle jeg lave, jeg sidder foran tv’et) |
At hente: Anîn
Jeg henter: Ez tînim
Ordre: Bîne!
Jeg henter ikke: Ez natînim
| Bêrîvan: Çi dixwazî? (Hvad vil du have?) Baran: Avê ji min re bîne (Hent vand til mig?) Bêrîvan: niha tînim, qurban |
At kigge: Nêrîn
Jeg kigger: Ez dinêrim
Ordre: Binêre
Jeg kigger ikke: Ez nanêrim
| Baran: Li xwe baş binêre (pas godt på dig selv) |
At spise: Xwarin
Jeg spiser: Ez dixwim
Ordre: Bixwe!
Hvorfor spiser du ikke? Çima naxwî?
| Baran: Lê, ez pir birçî bûm Bêrîvan: Êm hazir e, were bixwe! |
At drikke: Vexwarin
| Baran: Çay vexwe, sar neke! (Drik teen, lad den ikke blive kold!) Bêrîvan: Çay venaxwim, hez nakim |
Jeg drikker: Ez vedixwim
Ordre: Vexwe!
Hvorfor drikker han ikke? Çima venaxwe?
