Anna Rytter, Byrådsmedlem i Odense og Folketingskandidat for Enhedslisten

Langt de fleste danskere svarer ”Nej”, når man spørger dem ”Er du racist?”. Det kommer sig nok af, at de fleste forbinder racisme med noget rigtig grimt, noget vi alle sammen gerne vil tage afstand fra. Alene ordet ”racisme” fremkalder billeder fra kolonitiden, slaveri, Ku Klux Klan og Apartheid. Men racismens ansigt er i stadig forandring. Og racismens objekt har gennem tiden skiftet fra at være slaver og afrikanere til at være jøder og muslimer. Racismens form har også ændret sig fra Ku Klux Klans hadefulde optog og vold og mord på afroamerikanere, til det mindre åbenlyse, stuerene fremmedhad, der i dag er ophævet til almengyldig sandhed.

Alligevel er den stigende racisme, islamofobi og fremmedhad åbenlys for enhver. Mange vil gerne indrømme en skepsis eller frygt overfor fremmede, muslimer og Islam. Og de fleste kan komme på eksempler på de fordomme om muslimer, som efterhånden er blevet udråbt til endegyldige sandheder:

-”Muslimer er mere kriminelle end andre – de danske fængsler er fyldt med muslimske unge mænd!”
-”Muslimske kvinder er undertrykte!”
-”Muslimer går ind for stening, tortur og dødsstraf!”
-”Muslimer er uærlige, ifølge Koranen må man godt lyve overfor vantro!”
-”Muslimer er kun ude på at få verdensherredømme og slå os andre ihjel!”
Minder det om noget, man har hørt før? Tja, både nazisterne, KKK og apartheidstyret i Sydafrika brugte lignende påstande til at undertrykke og udrydde minoriteter.

Dén holdning, at muslimer eller Islam udgør en trussel, en fare, som man skal undgå eller endda bekæmpe, kaldes i fagsprog for ”Islamofobi”. Islamofobi er også racisme. Racisme bygger på den antagelse, at menneskeheden er opdelt i grupper, ”racer”, der er skarpt afgrænset i forhold til hinanden. Gruppetilhørsforhold er bestemt af den enkeltes biologiske ophav og oprindelsessted. Racisme bygger også på den antagelse, at der foregår en kamp imellem de enkelte grupper eller racer og at den ene race (”den hvide”) er de andre racer overlegen.

På nøjagtig samme måde bygger Islamofobien på den antagelse, at muslimer udgør én samlet og afgrænset gruppe, hvor enkeltindividet er defineret af sit biologiske ophav og oprindelsessted. Islamofobiens grundtese er, at Islam og muslimer er farlige, altså udgør en trussel overfor alle ikke-muslimer. Islamofobien forudsætter derfor også en antagelse om, at ikke-muslimer har ret til at bekæmpe Islam og muslimer. ”Udryd dem, inden de udrydder os”. Det samme argument brugte Hitler til at retfærdiggøre jødeudryddelsen. Hvis nazismens antisemitisme kan kaldes racisme, kan nutidens islamofobi det også. Antisemitisme er rettet mod jøder og ikke semitter som helhed. Antisemitisme omhandler altså en gruppe, der defineres ud fra deres fælles religion. I øvrigt er palæstinensere og andre arabiske folk også semitter, så når nogen påstår, at palæstinensere er antisemitiske, er det i og for sig en selvmodsigelse!

Racismen bygger på den fejlantagelse, at der er flere menneskeracer, der er i en konstant kamp for egen overlevelse. Men der findes kun én menneskerace! Uanset om man tror på Adam og Eva eller evolution, kommer vi alle fra den samme genetiske masse. Folkeslag har altid vandret, bevæget sig, flyttet sig og blandet sig med hinanden. Ingen af os er derfor renere end andre. Ingen af os er bedre end andre. Islamofobiens antagelse om, at ikke-muslimer er mere værd end muslimer er falsk.

De opfattelser, der kommer til udtryk i artiklen afspejler afsenderens egne holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for www.jiyan.dk’s mening.

Kommentér via Facebook

kommentarer