Børn i Esbjerg, Holstebro, Græsted og Albertslund må undvære kurdisk undervisning.

Af Deniz B. Serinci

Kurdisk sprogundervisning er lukket ned i Holstebro og Græsted i to uger. Samtidig er undervisningen lukket ned i Esbjerg og Albertslund i tre uger. Det sker på grund af coronavirus.

Det meddeler den kurdiske forening i Esbjerg, kurdisk-underviser i Holstebro, Jamil Sheikho, kurdisk-underviser i Græsted, Şiyar Hisên og kurdisk-underviser i Albertslund, Mîrza Akar.

I Græsted har den lokale læge, Charlotte Bang Plum, fået konstateret coronavirus. Det skriver Ugeposten. Lægen havde 21 patienter i sin konsultation i mandags. Det har fået byens kurdiske forening til at lukke både kurdisk undervisning og Newroz-fest.

Læge har corona: Kurdisk samfund aflyser møder

Normalt foregår undervisningen i Holstebro hver søndag fra kl 16 til 18 på Nygade 22. Undervisningen i Esbjerg foregår hver søndag fra klokken 12 til 13 på Exnersgade 4. I Albertslund er det hver søndag fra 13 til 15. I den lille nordsjællandske by Græsted derimod om lørdagen fra 12 til 14

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er 615 personer smittede i Danmark, mens 1.366 personer er i karantæne.

I går erklærede statsminister Mette Frederiksen, at alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem fra arbejde fra fredag den 13. marts 2020 og foreløbigt to uger frem. Derudover lukkes alle skoler og dagtilbud fra mandag af.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer