Tak til Stadsarkivet Frieboeshvile for invitationen, og tak, fordi jeg må sige et par ord i anledning af denne festdag, hvor vi hylder vores demokrati og vores frihedsrettigheder, som er et solidt fundament i vores samfund. Demokrati som styreform har vist og viser fortsat sin styrke siden oldtidens Athen, og dagen i dag er blot en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi værner om demokratiet og vores demokratiske rettigheder. For vi skal ikke tage vores demokrati for givet. Jeg har for eksempel selv rødder i Tyrkiet, hvor demokratiet og demokratiske værdier er en mangelvare. Disse værdier bliver tilsidesat hver gang de demokratiske kræfter i landet retter kritikken mod et autoritært regime. Et tidligere parlamentsmedlem og medformand fra det prokurdiske parti HDP, Selahattin Demirtas, blev idømt 42,5 års fængsel på grund af sine ytringer, dengang Islamisk Stat angreb kurderne i Rojava/Nordøst Syrien.
Men vi lever heldigvis i et demokratisk land, som på mange måder er et foregangsland, når det handler om ytringsfrihed, pressefrihed og offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning. Derfor skal vi være taknemmelige over for de generationer før os, der har tilkæmpet disse rettigheder for os. Men vi skal stadig være på vagt og værne om disse rettigheder. Som bekendt er demokrati folkets styre, en styreform, hvor folket sætter retningen og bestemmer, hvordan magten skal fordeles. Sådan har det i hvert fald været siden oldtidens Athen.
Siden har demokratiet udviklet sig meget i den rigtige retning. Vi lever i et demokratisk land, som blev styret med en demokratisk forfatning siden 5. juni 1849, hvor folket fik retten til at have indflydelse på eget liv og ikke mindst på det fællesskab, som det enkelte er medlem af. Siden er folkestyret blevet styrket yderligere, blandt andet med indførelsen af kvinders valgret i 1915. Men vi kan ikke bare tage vores frihed og demokrati for givet. Det skal holdes levende og vedligeholdes.
Til tider oplever vi, at vores demokratiske idealer og rettigheder bliver sat på prøve af lige præcis de repræsentanter, som folket vælger. Vi har desværre politiske partier på Christiansborg, der fortsat mener, at demokratisk sikrede rettigheder skal være afhængige af, hvilken etnicitet man tilhører, eller hvilket boligområde man er vokset op i. For 109 år siden lykkedes det os at få indført kvindernes valgret, men efter 109 år er det endnu ikke lykkedes at sikre stemmeret til tusindvis af unge minoritetsdanskere, der er født og opvokset i Danmark.
Det er efter min mening et kæmpe demokratisk underskud, at disse unge, der er født og opvokset med danske værdier, hverken kan stemme til folketingsvalget eller Europaparlamentsvalget på søndag. I samme ombæring synes jeg også, at det er vigtigt at fremhæve, at det er et demokratisk underskud, at unge, der er fyldt 16 år, ikke har valgret. Dette må vi snart også gøre noget ved. På søndag skal vi til stemmeurnerne for et meget vigtigt valg, der vil have en kolossal betydning for os europæere og ikke mindst for kloden.
Den seneste måling fra Epinion viser, at hver anden vælger ikke ved, hvilket parti de skal sætte krydset ved. Det er en kæmpe udfordring, for valgresultatet vil blive afgørende blandt andet i forhold til kampen for grøn omstilling og kampen for bedre løn- og arbejdsvilkår på tværs af Europa. Som kandidat til Europaparlamentsvalget går jeg til valg med et brændende ønske om at få skabt et Europa, hvor vi sætter fuld fart på klimahandling, hvor vi tager godt imod mennesker på flugt, og hvor vi sender regningen til de rigeste. I Enhedslisten mener vi, at en stærkere venstrefløj i EU-parlamentet er afgørende for et grønt og solidarisk europæisk samarbejde, der prioriterer natur, klima, velfærd og menneskerettigheder over markedet og kapital. Politik handler for os om at vælge side.
I Enhedslisten står vi på almindelige menneskers side over for grådige arbejdsgivere og lobbyister for store multinationale selskaber i EU, der vil forringe vores velfærdssamfund eller udhule vores demokrati. Det er også derfor, at vi betragter os som almindelige menneskers tillidsrepræsentanter i EU-parlamentet, ligesom vi er det i Folketinget, kommuner, regioner og i bevægelserne.
Budskabet fra vores side er som sådan meget klart: Vi er på klimaets, naturens og miljøets side, når grådige virksomheder forurener uhæmmet. Vi er på lønarbejdernes og de socialt udsattes side, når grådige arbejdsgivere går efter den billigste arbejdskraft med usle arbejdsforhold. Vi er på kvindernes side. Vi er på Ukraines og Palæstinas side. Vi er på kurdernes side Vi er på flygtningenes side og vi er på demokratiets side!
Med håbet om et mere demokratisk Danmark og EU ønsker jeg jer alle en rigtig god Grundlovsdag!