Læs Jiyan.dks interview med den populære kurdiske parlamentariker Leyla Zana.
Det var ikke hvem som helst, der gæstede retsmødet om den lukningstruede tv-station Roj-TV på Københavns Byret i går. Blandt tilhørerne var en 50-årig, lille kvinde, som var kommet helt fra Diyarbekir, det tyrkiske Kurdistans uofficielle hovedstad.
Der var tale om selveste Leyla Zana, den kurdiske kvindelige parlamentariker, som senere på dagen tiltrak et historisk stort antal tilhørere.
Leyla Zana kom til Danmark i anledning af den tilspidsede situation i Tyrkiet og Kurdistan og mødtes med toppolitikere og medierne ved et pressemøde. Blandt andet mødtes hun med Mogens Lykketoft fra Socialdemokraterne. Angående sagen om Roj-TV, sagde Mogens Lykketoft, at domstolene i Danmark er uafhængige, hvortil Leyla Zana svarede:
– Ja, jeg ved derhjemmefra, hvordan ikke uafhængige domstole fungerer, med henvisning til sin egen fængsling fra 1994 til 2004.
Lykketoft sagde, at PKKs nylige angreb underminerede sympatien for den kurdiske sag i Europa. De to kom ind på de mange domme mod Leyla Zana, som derefter spurgte:
– Hvordan kan de dømme mig, når jeg ikke engang eksisterer?, med henvisning til kurderne ikke nævnes i den tyrkiske forfatning.
Hvordan var det at følge Roj-TV sagen i Københavns Byret?
– Selvom det foregik på et for mig uforståeligt sprog som dansk, så virkede det ikke fremmed for mig, for jeg er vant til retsmøder. I 200 år er kurderne blevet forfulgt i retssale alle de steder, hvor de lever, i Mellemøsten. men også i den europæiske diaspora. Det skyldes blandt andet at vi ikke har nogen forfatningsmæssig status.
Hvad mener du med, at kurderne bliver retsforfulgt i diasporaen?
– Det ser vi med sagen om Roj-TV, som man arbejder på at lukke. Sagen mod Roj-TV skyldes, at de udstiller staternes antidemokratiske behandling af kurderne.
Hvad er din forventning til den nye danske regering, der har socialistisk deltagelse, i Roj-sagen?
– Jeg ønsker den nye regering tillykke med valget. Det glæder mig, at en kvinde er blevet statsminister. Jeg forventer, at den danske regering ud fra universelle frihedsrettigheder vil frikende Roj-TV med en fair beslutning og ikke lukke den tv-station, som kurderne har gjort en stor indsats for at åbne. Vi har som kurdere ikke mulighed for at markedsføre os selv for Verden, men vi kan appellere til deres samvittighed.
Men hvad siger du til de tyrkiske anklager om forbindelser mellem PKK og Roj-TV?
– Enhver journalist kan tale med PKK – selv tyrkiske medier. Men Roj-TV laver bare ikke anti-propaganda mod PKK, som de tyrkiske medier.
Hvilken betydning har Roj-TV for kurderne?
– Roj-TV giver en stemme til et undertrykt folk på 40 millioner, som altid er blevet kaldt ”terrorister”, fordi de har kæmpet for deres rettigheder. Man kan spørge, hvem der er terrorist? Vi har som kurdere aldrig nægtet nogen at tale deres sprog og leve deres kultur. Kurdiske børn bliver hverdag tvunget til at benægte deres egen identitet i tyrkiske klasser ved at sige det obligatoriske ”må min eksistens være en gave til den tyrkiske eksistens”. Hvis ikke Roj-TV eksisterede, hvem skulle så fortælle verden om den tyrkiske massakre på den kurdiske familie i Qandil, irakisk Kurdistan (hvor en familie på 7 blev dræbt ved et tyrkisk luftangreb i august, red.)?
Ved det tyrkiske parlamentsvalg i juni fik de prokurdiske kandidater 36 mandater, mens valget ikke gik så godt i eksempelvis Dêrsim-området – hvad er dit bud på, at det gik sådan?
– Den dominerende trosretning i Dêrsim, alevierne er desværre stærkt tilknyttet CHP (Republikansk Folkeparti, red.), som de har stemt på i årtier. CHP spiller på, at det er et sekulært parti, der bekæmper sunni-islams stigende indflydelse, hvilket alevierne frygter, men CHP er også nationalistisk. At forlade CHP virker for alevierne, som at forlade deres hjem. Men jeg håber, at der med tiden vil være en større bevidsthed blandt alevierne. For alevisme er for mig at se en progressiv tankegang og det stemmer ikke overens med CHP.
Hvad skyldes denne modvilje blandt alevi-kurderne overfor islams stigende rolle?
– Dels historiske årsager, hvor alevierne blev forfulgt, dels at den tyrkiske stat selv har prøvet at skabe splid mellem etniske og religiøse grupper, heriblandt sunnier og alevier. Det har de eksempelvis gjort ved at oprette Diyanet (Departement for Religiøse Anliggende, red.), som favoriserer sunnier. Men vi må forenes.
Ser du også denne splid i andre sammenhænge, eksempelvis den kurdiske diaspora?
– Forskellige kurdiske partier, eksempelvis i Danmark, fejrer hver deres Newroz, i stedet for at holde en fælles fest. Men det er vigtigt, at vi forenes, så vi kan tale som én fælles front. I Tyrkiet har vi nedbrudt denne splid mellem de forskellige kurdiske partier. Der er i Europa et kæmpe potentiale blandt unge kurdere, som kan skabe store resultater, men de benytter desværre ikke dette potentiale.
Du sad i fængsel i 10 år, du bliver jævnligt truet med retssager og du har været udsat for mange andre vanskeligheder. Overvejer du sommetider, om det er det værd?
– Jeg ved, at alle mine ord og udtalelser skaber forandringer. Når jeg kan se, at min indsats gør en forskel, så betyder de politiske vanskeligheder intet for mig.
