FC Barcelona og den spansk-kurdiske racerkører Isaac Tutumlu sender tøj – herunder Barcelona-trøjer og racing skjorter – til tusindvis af flygtninge.
RUDAW
Foto: revistamotor.eu
Det spanske fodboldhold FC Barcelona og den spansk-kurdiske racerkører Isaac Tutumlu arbejder med en hjælpeorganisation i Hewlêr for at sende tøj – herunder Barcelona-trøjer og racing skjorter – til tusindvis af flygtninge i Kurdistan-regionen i Irak.
“FC Barcelona Fonden og Barzani Velgørenhedsfonden har takket være indsatsen fra Isaac Tutumlu indgået en aftale om at donere tøj til hundredtusinder af flygtninge, der kommer til Kurdistan som følge af konflikten i området,” lyder det i en pressemeddelelse fra Tutumlu s agentur.
Tutumlu kører for Barzani Racing Team i International GT Open, en racing turnering. Han er født i Barcelona, har en spansk mor og kurdisk far. Tutumlu forsøger nu at gøre en forskel i den humanitære krise i Kurdistan, som nu er hjemsted for 1,4 millioner flygtninge fra Syrien og internt fordrevne fra Irak.
“Det er forfærdeligt at se de flygtninge, der må leve under de vanskelige omstændigheder i krig,” siger Tutumlu. “Vi tænkte, det var et godt initiativ, og besluttede at kontakte FC Barcelona Fonden for at se om de kunne hjælpe os med at gøre tingene lidt nemmere.”
Han forklarede, at formålet med samarbejdet er at “donere tøj til mænd og kvinder og, først og fremmest for børn, fordi de altid er de dårligst stillede i krigen.”
FC Barcelona Fonden har for nylig vedtaget at det selv sender dets donationer til udlandet, fordi der er en tendens til forsendelserne ellers forsvinder undervejs.
Team Barzani shirts og FC Barcelona trøjer vil blive sendt til den kurdiske regionale regerings repræsentant i Spanien, Daban Shadala, der vil sørge for at tøjet kommer til Hewlêr.
Tøjet tjener også en anden funktion:
En talsmand for Barzani Velgørenhedsfonden fortæller Rudaw, at jo længere folk bliver i lejre, “desto mere får de brug for håb og opmuntring. Tøjet vil vise dem, at fremtrædende kurdere i udlandet giver dem opmærksomhed.”