Læs Jiyan.dk’s interview med faren til den 18-årige pige Bano Rashid, der blev dræbt af Anders Breivik på øen Utøya for tre år siden.
Af Deniz B. Serinci
Faren til en kurdisk pige, der blev skudt ned af højreekstremisten Anders Breivik i Norge for tre år siden, siger at hun var en progressiv ung leder, som var fortaler for tolerance og havde politiske ambitioner.
18-årige Bano Rashid blev dræbt sammen med 68 andre – herunder 33 under 18 år – af den højreorienterede ekstremist Anders Breivik på en lejr for Arbejdernes Ungdomsforbund på den norske ø Utøya den 22. juli 2011.
Netop som den tredje årsdag for massakren nærmer sig, fortæller Banos far Abobakar Rashid, at familien fortsat er påvirket af tabet.
“Hver gang vi tager et sted hen, mærker vi hendes fravær,” fortæller Abobakar og tilføjer:
”Hun ønskede at blive en advokat og derefter starte en politisk karriere som medlem af parlamentet, men hun er ikke med os længere.”
Rashid-familien flygtede fra Sydkurdistan/Irak til Norge i slutningen af 1990’erne under borgerkrigen mellem Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) og Kurdistans Patriotiske Union (PUK).
Bano, der voksede op i Norge, var leder af den lokale afdeling af Arbejdernes Ungdomsforbund i Nesodden, en lille by i det sydøstlige Norge. En velkendt ung aktivist, der kæmpede mod racisme og højreekstremisme, og havde planer om at stille op til Nesodden byråd i efteråret.
“Bano skelnede ikke mellem etniske grupper. Hun håbede, at alle problemer ville blive løst gennem dialog,” siger Abobakar.
I Norge var Bano i sikkerhed: ingen krig, ingen bomber. Det blev ændret den 22. juli 2011, hvor Bano blev dræbt. Hun menes at være blevet skudt, mens hun prøvede at svømme væk fra Breiviks kugler på Utøya. Kort forinden stod han bag en bilbombe nær regeringsbygninger i Oslo, der dræbte otte personer.
I 2012 blev Breivik idømt 21 års fængsel. Den 32-årige mand fortalte retten i Oslo, at hans mål var at “redde” Norge og Vesteuropa fra “en kulturel marxisme og muslimsk overtagelse.”
Abobakars anden datter, Lara, var også på øen under massakren, men overlevede. Nu er Lara aktiv i Arbejdernes Ungdomsforbund.
“Begge mine døtre tog til Utøya den dag for tre år siden. Kun den ene kom tilbage,” lyder det frist fra faren.
Inden sin død, arbejdede Bano for at få Arbejdernes Ungdomsforbund til at anerkende Kurdistan. Hun havde også planlagt at øge båndene mellem forbundet og unge kurdiske politikere.
Tre år efter massakren, ser Sydkurdistan ud til at bevæge sig i retning af officiel uafhængighed.
“Hvis hun var i live i dag, ville hun være glad for at se Kurdistans udvikling henimod uafhængighed. Gennem sit arbejde blev Bano et symbol for andre unge kurdere, der var aktive i politik,” lyder det fra Abobakar.
