Omkring 70 mennesker var i går samlet et seminar i Stockholm anledning af 10års dag for æresdrab på den svensk-kurdiske kvinde Fadime Sahindal.
Foto: Nesrîn Rojkan
Cirka seks kvindeorganisationer organiserede i går seminar i Stockholm til minde om Fadime Sahindal, der blev æresdræbt af sin far i januar 2002.
”Det specielle ved Fadime var, at hun stod frem i medierne, inden hun blev dræbt. Her fortalte hun om sin situation og sagde, at hun ville blive dræbt og det blev hun så. Efter drabet vågnede Sverige op og fandt ud af at der findes sådan en kultur,” fortæller Nesrîn Rojkan, svensk-kurdisk journalist til Jiyan.dk. Hun deltog i mindehøjtiden i går.
Efter drabet begyndte man i Sverige at lave aktiviteter til forebyggelse af æresdrab. ”Fadime blev symbolet på disse aktiviteter imod æresdrab.”
Nesrîn Rojkan fortæller, at fænomenet med æresdrab ikke har med islam at gøre.
”Æresdrab findes mange steder, også hos tilhængere af andre religioner i Mellemøsten, ikke kun muslimer.”
Ifølge hende kan æresdrab forebygges ved øget undervisning og oplysning.
Nåede at blive 26 år
Fadime Şahindal kom fra en alevi-kurdisk familie i Elbistan, Qehremanmereş, Nordkurdistan/Tyrkiet og blev skudt af sin far i januar 2001 i Uppsala, Sverige.
Hun havde i hemmelighed fået en svensk kæreste til stor vrede fra faderen og slægten, der havde lovet hende væk til en fætter i Qehremanmereş. Hun giftede sig med sin kæreste, og fik trusler fra faderen og broderen. Fadime’s mand døde senere ved en trafikulykke. Hun kritiserede offentligt sin far og de kvindeundertrykkende traditioner, hun var opvokset med. En dag på besøg hos søsteren kom hendes far forbi og skød hende i hovedet.
Fadime blev 26 år. Men i løbet af sit korte liv nåede hun at blive et symbol for de mange indvandrerpiger, der prøver at gøre op med deres baglands æresbegreber.
Æresdrab skyldes stammementalitet
Æresdrab er især udbredt blandt kurdere, både i Irak og Tyrkiet. Fra 1991 til 2007 er 12.000 kurdiske kvinder blevet æresdræbt i den irakiske del af Kurdistan – det svarer til to om dagen.
Ifølge forfatter, journalist og integrationsekspert Fahmy Almajid, der er kurder fra Syrien, skyldes det patriarkalske familiestrukturer.
“Mange traditionelle samfund i Mellemøsten er under stammerne, eşîret’ernes, sociale kontrol. Her er manden den stærke, der kan behandle kvinden, som var det hans ejendel.”
Familiens eller klanens prestige måles på dens ære og medlemmernes opførsel og overholdelse af de sociale regler.
“Men hvis unge piger opfører sig i strid reglerne, kan stammen føle sin ære krænket og føle sig nødsaget til at slå ihjel for at genoprette deres status, altså æresdrab,” fortæller Fahmy Almajid.
