Debatindlæg: ”’Kæmp på fredelig vis, ty ikke til vold!’ siger du til kurderne, oh Erdogan. Men du mishandler dagligt vores folk og fængsler vores politiske repræsentanter. Hvad skal vi gøre? Du giver jo ikke kurderne andre muligheder end at gøre oprør.”
Skrevet af en anonym kurder
Foto: Jacob Holdt
Da Tyrkiet blev proklameret som en uafhængig republik for snart 100 år siden, benægtede landsfaderen Mustafa Kemal Atatürk, at kurderne overhovedet fandtes. De var bare ”bjergtyrkere”, som havde fået deres navn, fordi deres støvler i sneen frembragte en lyd i retning af ”kart, kurt”. Kurdisk var streng forbudt.
I dag er kurdisk stadig ikke 100% lovligt. Det er stadig forbudt at lære vores sprog i de tyrkiske folkeskoler. Tyrkiets nuværende leder Erdogan ønsker, at tyrkere i Tyskland, Danmark, osv., skal kunne lære tyrkisk. Hvad med de 20 millioner kurdiske statsborgere i dit eget land, som du nægter samme modersmålsundervisning?
Du ønsker selvstændighed, selvstyre eller føderation for de få hundredtusinder af tyrkere på Cypern. Men du vil ikke høre tale om, at 50 millioner kurdere i Mellemøsten får det samme.
Du mishandler os dagligt. Lad mig illustrere din dårlige behandling af kurderne:
-Det tyrkiske undervisningsministerium har for nyligt fjernet ordet “kurder” i en bog af Ibn Khaldun.
-En ung PKK-guerilla blev dræbt. Myndighederne lagde hans lig ned i postkasse, satte en stregkode fra Tyrkiets posttjeneste PTT på og sendte kassen med post til guerillaens mor.
-En lærer, Ayse Celik, kom 15 måneder i fængsel med sin otte-måneder gamle baby, fordi hun under et tv-program med den berømte tyrkiske komiker Beyazıt Öztürk, sagde om kurdiske børn i Cizre: “Lad ikke børnene dø”.
-Og ikke nok, at du bomber os sønder og sammen i tyrkisk Kurdistan. Du går også efter os i syrisk Kurdistan. Menneskettighedsorganisationen Amnesty International skriver om en tyrkisk massakre på kurderne i Syrien: ”I alt var der seks sårede og fire dræbte, herunder to børn. Jeg kunne ikke afgøre, om de var drenge eller piger, for deres lig var helt sorte. De lignede trækul.”
-I byen Efrîn har du flyttet så mange arabiske og turkmenske bosættere ind, at kurderne nu kun udgør en tredjedel af befolkningen, hvor de før udgjorde over 90%. Ifølge Menneskerettighedsorganisation i Efrîn er 553 civile blevet dræbt på grund af tyrkiske angreb. 680 civile er blevet såret og 61 kvinder er blevet voldtaget. Tre kvinder har begået selvmord efter voldtægt. Over 6200 mennesker er blevet kidnappet af de terrorister, som du, Erdogan, støtter i Syrien. Over 3400 kidnappede er stadig savnede.
-Dine jihadist-terrorister lemlæstede en kurdisk kvinde, Aziza Jalal i syrisk Kurdistan, og filmede det imens.
-Du, Erdogan, hylder de stenkastende partisantørklædeklædte børn og oprørere i Palæstina som frihedskæmpere. Men i dit eget land er de pludselig terrorister og bliver smidt i fængsel. Tusindvis af kurdiske børn sidder bag tremmer for at kaste sten mod tyrkiske soldater. Tyrkiske soldater, der har begået overgreb på deres søstre, mødre, brødre. Nogle er idømt mellem 15 og 20 års fængsel, mens andre ikke har set skyggen af en dommer. Dine beviser mod dem er også tvivlsomme. Bare man har stået i nærheden af stedet, hvor der blev kastet med sten, er det nok til at komme i fængsel.
-Dit luftvåben dræbte 24 uskyldige mennesker i Roboskî i december 2011. Du har indrømmet, at de var uskyldige civile. Ni år efter er ingen blev dømt for massakren i Roboskî. Du har end ikke sagt undskyld til deres pårørende. Når de åbner munden og kritiserer den manglende retsforfølgelse, bliver de truet og smidt i fængsel.
Selvom du meget nemt vil kunne finde ud af hvem i militæret, der stod bag massakren, gør du ikke noget for at komme til bunds i sagen. ”Det er ikke til at finde ud af”, påstår du.
Men når en ung kurder står tæt på et sted, hvor der bliver kastet med sten, finder politiet straks en sammenhæng.
Nu har jeg illustreret din dårlige behandling af kurderne.
Hvad ville du gøre, Erdogan, hvis nogen gjorde det samme mod dit folk? Ville du ikke gøre oprør?
Kurderne er utilfredse. I desperation tyr nogen af dem til vold og kæmper med PKK. Så siger du til kurderne:
”Kom ned fra bjergene! Ty ikke til vold! Kæmp på fredelig vis i parlamentet og i byråd!”
OK! Lad os kæmpe på fredelig vis. Lad os stille op til parlamentet og byråd for lovlige partier. Det gør vi så. Hvad sker det? Du fratager kurdiske demokratiskvalgte borgmestre fra Folkenes Demokratiske Parti (HDP) deres borgmesterposter og sætter dine egne folk på deres embeder. Du retsforfølger fredelige parlamentarikere fra HDP.
Når du indskrænker den legale politiske arena, viser du os, at vi ikke har et alternativ til PKK’s væbnede kamp. At det ikke nytter at kæmpe ad fredelig, parlamentarisk vej. Du skubber os i armene på PKKs voldelige kamp. For hvad skal man gøre, når du lukker alle veje? Du giver ikke kurderne andre muligheder end krig.
En reel løsning af det kurdiske problem i Tyrkiet indebærer, at du giver det kurdiske sprog en form for officiel status. Som det er i dag, er det stadig forbudt at undervise på kurdisk for 20 millioner kurdiske statsborgere. Ikke at acceptere et sprog svarer til ikke at acceptere det folk, der taler kurdisk, og som udgør en tredjedel af Tyrkiets befolkning. Så er vi tilbage ved kart-kurt mentaliteten fra 1920’erne.
Skrevet af en anonym kurder, der frygter for sin families sikkerhed i Tyrkiet og derfor ikke står frem med sit navn.
De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Blogs og debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk
