Anklagerne krævede 15 års fængsel, men i dag blev Leyla Zana frikendt.

En tyrkisk domstol har frikendt den kurdiske politiker Leyla Zana i en “terrorrelateret sag”, hvor anklagerne krævede 15 års fængsel.

En af anklagerne lød på, at Zana skulle være medlem af Kurdistans Arbejderparti (PKK), der er forbudt i Tyrkiet og står på EU’s terrorliste.

Andre anklager mod Zana handler om, at politikeren skulle have lavet “propaganda på vegne af en terrorgruppe” og “deltaget i ulovlige møder”. De anklager blev hun ikke frikendt for, men sagen blev udsat. En tale under kvindernes kampdag i 2012, hvor hun opfordrede til at løslade PKK’s fængslede leder Abdullah Ocalan, blev også nævnt af anklagerne.

Zana blev født i 1961 i kurdernes hovedby Diyarbekir i det sydøstlige Tyrkiet/Nordkurdistan.

I 1991 blev hun valgt ind i det tyrkiske parlament som den første kurdiske kvinde. En post hun mistede senere hen efter anklager om ”støtte til PKK”. Zana sad i øvrigt i fængsel 1994-2004 for påstået medlemskab af PKK.

Ifølge kritikere skyldtes myndigheders reelle forfølgelse af Zana hendes edsaflæggelse i det tyrkiske parlament i 1991. Her trådte hun op på talerstolen med hårbånd i de kurdiske farver, rød, gul og grøn samt udtalte den sidste del af eden på kurdisk til de øvrige parlamentarikernes store forfærdelse:

“Jeg tager denne ed i for det tyrkiske og kurdiske folks broderskab.”

Den kurdiske politiker var genstand for en hed diskussion mellem Danmark og Tyrkiet i foråret 1996 på grund af en dansk pris til den kurdiske politiker. I februar 1996 tildelte Arbejderbevægelsens Internationale Forum (AIF) sin såkaldte ”rosepris” til Zana. Prisen blev overrakt Leyla Zana’s mand Mehdî Zana af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i hans egenskab af formand for Socialdemokraterne. Hendes bror var også inviteret, men kunne ikke komme til Danmark, da han ikke kunne få udstedt et pas af de tyrkiske myndigheder.

Kommentér via Facebook

kommentarer