Anklagerne krævede 15 års fængsel, men i dag blev Leyla Zana frikendt.
En tyrkisk domstol har frikendt den kurdiske politiker Leyla Zana i en “terrorrelateret sag”, hvor anklagerne krævede 15 års fængsel.
En af anklagerne lød på, at Zana skulle være medlem af Kurdistans Arbejderparti (PKK), der er forbudt i Tyrkiet og står på EU’s terrorliste.
Andre anklager mod Zana handler om, at politikeren skulle have lavet “propaganda på vegne af en terrorgruppe” og “deltaget i ulovlige møder”. De anklager blev hun ikke frikendt for, men sagen blev udsat. En tale under kvindernes kampdag i 2012, hvor hun opfordrede til at løslade PKK’s fængslede leder Abdullah Ocalan, blev også nævnt af anklagerne.
Zana blev født i 1961 i kurdernes hovedby Diyarbekir i det sydøstlige Tyrkiet/Nordkurdistan.
I 1991 blev hun valgt ind i det tyrkiske parlament som den første kurdiske kvinde. En post hun mistede senere hen efter anklager om ”støtte til PKK”. Zana sad i øvrigt i fængsel 1994-2004 for påstået medlemskab af PKK.
Ifølge kritikere skyldtes myndigheders reelle forfølgelse af Zana hendes edsaflæggelse i det tyrkiske parlament i 1991. Her trådte hun op på talerstolen med hårbånd i de kurdiske farver, rød, gul og grøn samt udtalte den sidste del af eden på kurdisk til de øvrige parlamentarikernes store forfærdelse:
“Jeg tager denne ed i for det tyrkiske og kurdiske folks broderskab.”
Den kurdiske politiker var genstand for en hed diskussion mellem Danmark og Tyrkiet i foråret 1996 på grund af en dansk pris til den kurdiske politiker. I februar 1996 tildelte Arbejderbevægelsens Internationale Forum (AIF) sin såkaldte ”rosepris” til Zana. Prisen blev overrakt Leyla Zana’s mand Mehdî Zana af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i hans egenskab af formand for Socialdemokraterne. Hendes bror var også inviteret, men kunne ikke komme til Danmark, da han ikke kunne få udstedt et pas af de tyrkiske myndigheder.
