Efter tilfangetagelsen af Abdullah Öcalan 15. februar 1999 blev København ramt af massive protestaktioner. Jiyan.dk genopliver dagene efter 15/2 i København.
En 25-årig kurdisk kvinde med tysk pas satte ild til sig selv under et forsøg på at trænge ind på den græske ambassade. Kurderne var rasende over, at Grækenland angiveligvis havde udleveret Öcalan til de tyrkiske agenter. Kvinden blev indlagt med livsfarlige forbrændinger og fik 2. og 3. grads forbrændinger i ansigtet, på armene og på overkroppen.
Derudover blev EU-kommissionens kontor på Strøget stormet og der blev taget 14 medarbejdere som gidsler. Politiet trængte ind, der opstod håndgemæng og 26 kurdere blev anholdt (Jyllands-Posten, 17.02.99 og Berlingske, 18.02.99). Den 22. februar 1999 demonstrerede et sted mellem 5-10.000 kurdere fredeligt i København.
”Formand Apo er vores lys, vi vil ikke tillade, at det lys slukkes. Vi ønsker dialog, ikke krig. Men vores aktion afhænger af den danske regerings reaktion. Vi ønsker, at den danske regering tager kontakt til den tyrkiske regering og kræver Öcalans sikkerhed.” – Zeynel Celik, ERNK, Aktuelt, 17.02.99.
”Vedrørende selvmordsaktioner vil vi her minde om Abdullah Öcalans og PKKs utallige opfordringer til kurderne om ikke at benytte selvmord som protestmiddel. Men vi vil i denne sammenhæng rette opmærksomheden på, at den internationale sammensværgelse mod det kurdiske folk og dets nationalleder, alene bærer ansvaret for disse menneskers liv.” – Fey-Kurd, Berlingske, 17.02.99.
”265 kurdiske erhvervsdrivende i Storkøbenhavn holder lukket i dag.”- Politiken, 22.02.99.
”Vi har lukket hundredvis af butikker, børnene har boykottet skolen i dag. Folk er kommet fra hele landet for at deltage i denne lovlige demonstration.” – Kemal Koç, Ekstra Bladet, 23.02.99.
”Demonstrationen foregik uden problemer. De fulgte alle anvisninger og havde selv sat et ordenskorps ind. Fra vores side, er der kun ros til arrangørerne.” – Københavns Politi, JP, 23.02.99
Danske politikere: Voldelig demo fremmer ikke kurdernes sag
”Hvorfor skal tyrkeres og kurderes krige importeres til Danmark? ….kurdere, som vi danskere af vore hjerters naive godhed har udstyret med permanent opholdstilladelse og livslang forsørgelse. Jeg kan ikke være ligeglad med, at mennesker, udstyret med megafoner, råber og skriger på et sprog, ingen forstår, og skaber en hadefuld stemning.” – Pia Kjærsgaard, DF, JP, 19.02.99.
“De kurdiske aktioner mod græske ambassader og konsulater er dybt beklagelig. Denne type aktioner fremmer ikke kurdernes sag. Danmark er fuldt opmærksom på kurdernes vanskelige situation. Danmark arbejder for, at Tyrkiet respekterer menneskerettighederne.” – Daværende udenrigsminister Niels Helveg Pedersen.
”Vi kan ikke blive ved med at give våben og vennetjenester til Tyrkiet, og så blive forargede over, at vi får det kurdiske problem ind i vore egne byer.” – Pernille Frahm (SF), Aktuelt, 23.02.99.
Danske aviser: En påmindelse om vestlige undladelsessynder
”Kurderne i Tyrkiet har naturligvis krav på fulde kulturrettigheder og måske på selvstyre. Vesteuropæere, som påskønner Tyrkiets medlemskab af NATO og gerne ser Tyrkiet optaget i EU, bør fremme denne debat. Her med Öcalan bag lås og slå ligger Tyrkiets nye udfordring.” – JPs leder, 18.02.99.
”Naturligvis skal selv en terrorist som Öcalan behandles i overensstemmelse med den retssikkerhed, der hører et demokrati til. Han (Öcalan) har under sin flakken rundt efter et land, erklæret, at han nu gerne vil forhandle om en løsning på det kurdiske problem. Tyrkiet bør tage ham på ordet.” – Politikens leder, 17.02.99.
”Dramatiske begivenheder i går i København og andre steder i Europa belærer os om, at her er mennesker i nød. Så blind en ofring finder ikke sted, alene fordi en bortført landsmand skal for retten i Tyrkiet. Til kurdere i Danmark skal lyde: Vi forstår jeres vrede, og I skal have støtte.” – Ekstra Bladets leder, 17.02.99.
”Det er uvist, hvor mange af de titusinder af kurdere, der har demonstreret, som faktisk elsker Öcalan. Men det er en given sag, at deres evne og vilje til at gøre os klart, at de ikke vil lade os glemme, at støvler tramper deres folk under fode, er større end nogensinde. De er en højst uønsket påmindelse om vestlige undladelsessynder.” – Journalist Vibeke Sperling, Politiken, 21.02.99.