For nyligt sad den kurdiske protestsanger Ferhat Tunç igen på den tyrkiske anklagebænk for at have udtrykt støtte til en ”ulovlig organisation”.
I de tyrkiske medier er Ferhat Tunç ofte blevet stillet spørgsmålet ”Tager du afstand fra PKK eller ej?”. Enhver der ser tyrkisk tv, vil hurtig sande, at ovennævnte spørgsmål nærmest er blevet et obligatorisk spørgsmål, som tyrkiske værter eller inviterede politikere stiller kurdiske gæster i studiet.
Men det er yderst sjældent, at den tyrkiske vært formår at få kurderen til at fordømme PKK, som i de fleste tyrkeres øjne er terrorister.
– Hvorfor kan de ikke bare fordømme PKK? lyder den vrede reaktion herefter.
Vi har bedt Martin Selsøe Sørensen, Politikens Tyrkiet-korrespondent om at besvare det spørgsmål:
1-FOLKELIG OPBAKNING TIL PKK:
En væsentlig grund skal findes i, at mange kurdere bakker op om PKK og derfor ikke ser nogen grund til at lægge afstand til noget, de holder af.
Således accepterede 3,5 mio. kurdere PKK’s fængslede leder Abdullah Öcalan som ”deres politiske leder” i en undersøgelse. Selvom de 3,5 mio. ikke udgør flertallet af kurderne i Tyrkiet, hvis befolkningstal kan være alt fra 15 til 30 mio. mennesker, er PKK klart det mest populære kurdiske parti blandt landets kurdere.
– PKK har et solidt greb om de fleste aspekter af samfund og kultur i det kurdiske område, hvor opbakningen og tilhørsfølelsen er meget stor, så det er klart, at folk er tilbageholdende med at tage afstand til PKK, siger Selsøe.
2-FAMILIÆR TILKNYTNING TIL PKK:
En anden forklaring er altså den familiære tilknytning til PKK, der umuliggør en fordømmelse af PKK.
– Snart sagt alle kurdere i det sydøstlige Tyrkiet har en bror, søster, onkel, tante, etc. der ’er gået i bjergene’, og det gør det i sig selv umuligt for de fleste at tage afstand fra PKK, fortæller Selsøe.
3-FOLKELIG BEVÆGELSE
En tredje forklaring er, at PKK – i forskellige udgaver – er nede på jorden, blandt folket.
– PKK er ikke en elitær organisation som ETA eller IRA, men i høj grad en folkelig bevægelse, der også arbejder for kultur, sprog og kvindefrigørelse, tilføjer Selsøe.
4-FRYGT FOR REPRESSALIER FRA PKK
– Særligt op gennem 1990’erne stod PKK bag mange angreb og drab på civile kurdere som de enten så som trusler eller bare var uenige med. Landsbyboere blev afpresset af tyrkiske soldater om dagen og af PKK om natten, fortæller Selsøe.
Amnesty International kritiserer PKK for menneskerettighedskrænkelser – omvendt kritiserer Amnesty den tyrkiske stat meget mere. Amnesty skriver om PKK-drab på afhoppere og bombeangreb mod turistattraktioner. Amnesty kritiserer ligeledes PKK i sine årsrapporter 2006, 1995, ’94 og ’92 for at forfølge kurdere, der nægter at støtte organisationen og for i flere tilfælde at have dræbt ”forræderne” samt deres koner og børn.
– Men det er mit indtryk, at PKK ikke længere går så hårdt til værks overfor anderledes tænkende kurdere, men frygten sidder stadig i folk, tilføjer Selsøe.
5-TAKNEMMELIGHED OVERFOR PKK
Gennem PKK fik verden kendskab til det kurdiske folks situation i Tyrkiet.
SDDFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFF
– Derudover er det – uanset hvad men mener om organisationen – PKK’s fortjeneste, at det kurdiske spørgsmål er kommet på dagsordenen i både Tyrkiet og resten af verden. Det er mange kurdere dem taknemmelige for, på trods af den skade PKK også har forvoldt både kurdere og tyrkere, siger Selsøe.
På grund af grovt injurierende kommentarer mod den i artiklen citerede korrespondent har Jiyan.dk valgt at lukke kommentarfeltet af. Kommentarer til artiklen skal i stedet sendes til redaktion@jiyan.dk
