Forsker Jakob Lindgaard: Før Öcalan var der ingen international opmærksomhed omkring Tyrkiets kurdere. Kurderne begynder at forholde sig kritisk til den ekstreme persondyrkelse af Öcalan. PKKs angreb på civile turister bragte organisationen på terrorlisten. Erdogan og Öcalan nærmer sig hinanden pga. korruptionsskandale, mener dansk ekspert.
Interview med Jakob Lindgaard, forsker ved DIS (Danish Institute for Study Abroad).
Snart markerer PKK-tilhængere 15 årsdagen for tilfangetagelse af Öcalan. Hvad symboliserer Öcalan for kurderne?
Öcalan har været den, der har gået forrest i kampen for kurdisk uafhængighed i Tyrkiet. Han er også en meget karismatisk person i en del af verden, hvor mange har en tendens til at søge en stærk karismatisk leder. Det ser vi også ifht. den tyrkiske regeringschef Erdogan og selvfølgelig til Atatürk. I 2012 fik Öcalan med et træk på skulderen afblæst sultestrejken blandt BDP politikere og hundredvis af kurdiske fanger i tyrkiske fængsler.
Hvilken rolle har Öcalan historisk haft?
Han bragte med borgerkrigen fra 1984 den kurdiske kamp i Tyrkiet op på den politiske agenda internationalt. Før ham, var der ingen international opmærksomhed.
Hvorfor endte PKK og Öcalan på terrorlisten?
Fordi PKK også har benyttet sig af angreb på civile og turister i 1990’erne og dermed har de udøvet terrorvirksomhed. Det har de holdt sig fra i de seneste år. Der er heller ikke megen tvivl om, at PKK finansierer sig gennem narko og smugling.
Ifølge PKK’erne skyldes terrorstemplingen jo udelukkende tyrkisk pres på EU?
Så stor magt har Tyrkiet ikke. Tyrkiet har haft en kampagne for at få PKK på terrorlisten, og landet har en stor indflydelse på NATO gennem sit medlemskab. Så tyrkisk pres er en del af historien. Men jeg tror ikke, at EU alene pga. tyrkisk pres har sat dem på terrorlisten uden selvstændigt at vurdere det.
Tyrkiets terrordefinition vækker undren
Nu har Tyrkiet også en bred definition af terror?
I Tyrkiet er det ekstremt nemt at blive dømt som terrorist. Meget nemmere end i de fleste andre lande. Det ser vi med KCK-sagerne, der nåede op på 8000 anholdte kurdiske politikere, intellektuelle, osv. Når en fransk pige med kurdisk baggrund bliver dømt til flere års fængsel for at deltage i en koncert med et band, der har en påstået forbindelse til PKK, så må det vække undren. I Danmark eller USA havde det måske været 80 (eller ingen) anholdte ud fra de landes terrordefinitioner.
Sagen om Öcalan har også relevans for Danmark, pga. Roj-TV. Tv-stationens sympatisører sagde, at Roj-TV intet har med PKK at gøre. Alligevel demonstrerer de næsten udelukkende med Öcalan-billeder?
Det var strategisk uklogt at demonstrere for Roj-TV med PKK/Öcalan-flag. Du har en tv-station, hvis sag afhænger af, at den kan lægge afstand til PKK, og så demonstrerer de for Roj-TV med en kulisse af PKK-merchandise. Det var nærmest humoristisk.
76% af danske kurdere: Apo-kult fylder for meget
Næsten 76% af danske kurdere mente, at ”der er for meget kultdyrkelse af APO i PKK”. Hvordan skal man tolke det?
Der er en stigende villighed til at forholde sig selvkritisk til persondyrkelsen. Det er godt nyt.
Hvorfor det?
Fordi det handler om sagen, ikke om manden. Hvis du har en stærk persondyrkelse, er du villig til at acceptere det, den person kommer med, selvom du måske er uenig i det. Fx kom PKK-alevier i et dilemma, da Öcalan under Newroz-talen flirtede med Sunni Islam. ”Skal vi nu til at blive sunni-muslimer?” tænkte disse alevier. Skifter man fokus fra manden til sagen vil det også medføre, at de politiske ledere i højere grad vil komme til at stå til ansvar for deres politiske visioner ifht. vælgerne. Det er en god udvikling, hvis det fortsætter og spreder sig.
Derfor flirter Apo med islam
Hvad skal vi lægge i den tidligere kommunist Öcalans flirt med islam?
Jeg tror ikke, at Öcalan pludselig er blevet muslim. Det var en håndsrækning til Erdogan og de konservative muslimer også blandt kurderne. Han har nu etableret HDP i Vesttyrkiet, som forsvarer liberale værdier og alle minoriteter, heriblandt de seksuelle minoriteter. Det er noget, der har en svær gang blandt konservative muslimer i de kurdiske områder. Samtidig med etableringen af HDP, der skal få de stemmer, som BDP aldrig kan få blandt venstre-liberale vesttyrkere, rækker Öcalan hånden ud til de troende muslimer, for ikke at miste dem. Og for at lægge trykket på mange kurdere og tyrkeres fælles Sunni Muslimske identitet fremfor de historisk så betændte etniske forskelle. Det er en identitets-politisk balanceakt.
Hvordan ser Öcalan-miljøet på andre, uenige kurderes mulighed for at komme til orde?
PKK intimiderer folk, der er uenige med dem selv. Der er en opfattelse af, at det nødvendigt at stå sammen. Det giver jo i og for sig god mening i en tyrkisk kontekst. Men det bidrager også til bevarelsen af nogle strukturer og omgangsformer, der i bund og grund er udemokratiske.
Hvorfor er PKKs antidemokrati et problem?
På et dybere plan udfordrer det stærke fokus på gruppe-tilhørsforhold en række individuelle ligheds- og frihedsrettigheder. Ændringer af det af til noget krampagtige fokus på gruppe-disciplin er jo lettere sagt end gjort. Medgivet. Men det vil være sundt, hvis man kunne samles om at bære forholdene i den retning.
Apo out – Barzanî in
Hvilken rolle spiller Öcalan for bestræbelserne for at finde en fredsløsning?
Erdogan er begyndt at spille et nyt spil. Der er måske et skift fra have PKK/BDP/HDP som hovedsamarbejdspartner til at se Masoud Barzanî, lederen af de irakiske kurdere som hovedsamarbejdspartner.
Hvad er Erdogans interesse i Barzanî?
Dels olie, dels fordi begge er mere konservativt-muslimske end fx Öcalan. Umiddelbart er det også nemmere at have Barzanî som alliancepartner en PKK, da Barzanîs KDP jo ikke er internationalt anerkendt som terrorgruppe. Men det er også farligt, da det kan bidrage til fornyede sekteriske uroligheder i et stadigt mere splittet Irak. Næppe noget USA (eller andre for den sags skyld) ønsker sig i disse dage.
Det siges, at den nylige korruptionsskandale i Tyrkiet har bragt Erdogan og Öcalan tættere sammen?
Grundet risikoerne med Nordirak, Gezi-demonstrationerne og korruptionssagerne kan Erdoğan fint tænke sig at ville alliere sig med Öcalan frem mod lokalvalget d. 30. marts. Öcalan har da også støttet op om Erdogans konspirations-anklager mod Gülen med flere.
