I den såkaldte KCK-sag, hvor kurdiske politikere i Tyrkiet sidder anklaget for ”medlemskab af en ulovlig organisation”, blev de anklagede i stor stil nægtet at føre deres forsvar på kurdisk, med den begrundelse at det var ”ukendt” eller ”uforståeligt sprog”.

Den kurdiske forfatter Mehmed Uzun, der har haft stor betydning for udvikling af litteratur på kurmancî-kurdisk, stod i 1976 anklaget for at have udgivet et tidsskrift på kurdisk og dermed ”true statens sikkerhed”, da kurdisk var helt forbudt i Tyrkiet dengang. Kurderne og kurdisk eksisterede slet ikke, påstod de tyrkiske myndigheder.

Mehmed Uzuns forbrydelse bestod i at have udgivet en ikke-eksisterende litteratur om et ikke-eksisterende folk på et ikke-eksisterende sprog (Politiken, 10.04.2001).

Rygtet vil vide, at Mehmed Uzun selv besvarede anklagerne med: ”Eftersom jeg har skrevet en ikke-eksisterende litteratur om et ikke-eksisterende folk på et ikke-eksisterende sprog – hvad er så problemet?”…

Men hvor stammer denne benægtelse af det kurdiske sprog fra? Et historisk tilbageblik.

”Der findes ikke kurdere – de har bare fået deres navn fra kart, kurt-lyde i sneen”

29. oktober 1923 erklæredes Republikken Tyrkiet selvstændigt under ledelse af Atatürk. Det nye Tyrkiets ideologi blev kemalisme, opkaldt efter M. Kemal Atatürk’s principper om sekularisme, republikanisme, nationalisme osv. Ifølge den nye stats forfatning skulle Tyrkiet være en ”udelelig enhed” med kun ”ét folk, ét sprog, ét land, et flag”. Derfor forbød Atatürk kurdisk sprog og kultur, inkl. musik, klædedragter, navne osv. Selve ordene ”kurder” og ”Kurdistan” var indbefattede af dette forbud. Kurdernes eksistens blev benægtet.

Med ”den tyrkiske nationalismes fader” Ziya Gökalp’s (1876-1924) ord var ”der ikke noget kurdisk folk” – og de blev i stedet kaldt ”bjergtyrkere”. Det hed, at disse menneskers støvler fremkaldte en lyd i sneen i retning af kart, kurt, derfor kaldte man dem ”kurder”. ”Kurdisk” var et ikke-eksisterende sprog. De såkaldte ”kurdere” havde af historiske grunde mistet deres oprindelige sprog tyrkisk, og derefter overtaget en accent, der var blandet med arabisk og persisk, hed det. De blev herefter tvunget til kun at tale tyrkisk i en assimileringspolitik med tvangstyrkificering af alle borgere i republikken til følge.

Minister: Der findes kurdere og jeg er selv kurder

En demonstration i maj 1961 med sloganet ”Vi er ikke tyrkere, vi er kurdere” og krav om mindretalsrettigheder endte med, at et stort antal demonstranter blev dræbt af politiet. Det Tyrkiske Arbejderparti erklærede ved sin kongres 29-31. oktober 1970, at ”de fascistiske autoriteter… har underkastet kurderne en assimilations- og intimideringspolitik” og blev lukket 20. juli 1971 og dets lederskab retsforfulgt.

Da ministeren for offentligt arbejde, Şerafettîn Elçî i april 1979 udtalte, at ”I Tyrkiet findes der kurdere, og jeg er selv kurder”, blev han idømt 2 år, 3 måneders straf.

Hans regeringsleder var den venstreorienterede nationalist Bülent Ecevit (1925-2006). Denne var i øvrigt en veteran indenfor tyrkisk politik og er især kendt for invasionen af Cypern i 1974. Ecevit afviste med vrede overfor tidligere dansk statsminister Anker Jørgensen eksistensen af kurderne, hvem han kaldte ”bjergtyrkere med en speciel, tyrkisk dialekt”.

Han mente, at enhver omtale af kurdere var racistisk – ”man kan ikke være venstreorienteret og påpege racemæssige elementer…” Senere viste det sig, at Ecevit selv var kurder (”Kürt kökenli olabilirim”, Akşam, 04.08.2004).

Ja til tyrkisk undervisning i Tyskland, nej til kurdisk undervisning derhjemme

Flere kritikere har påpeget det paradoksale i det tyrkiske forbud mod mindretalssprog, når Ankara samtidig selv har protesteret højlydt mod undertrykkelse af tyrkiske minoriteter på Cypern, Sovjet, Bulgarien osv.

Den tidligere militærleder Kenan Evren kritiserede Bulgarien, der havde forbudt de bulgarske tyrkere at tale deres modersmål og ændrede tyrkiske navn til bulgarske. Ifølge İsmail Beşikçi minder denne politik til forveksling om Ankaras politik overfor kurdernes. Evrens kritik lød:

”Det tyrkiske folk har aldrig rørt på dets territorium boede folks sprog eller kultur. Men Bulgarien gør dette.”

Evren fastholdt i øvrigt, at kurderne slet ikke fandtes, men udelukkende havde fået deres navn, pga. de famøse kart, kurt-lyde i sneen (10. juli 1986, TRT 20.30 nyheder).

I februar 2008 advarede den nuværende tyrkiske premierminister Recep Tayyib Erdoğan – der i øvrigt selv tilhører den georgiske minoritet og er gift med en araber fra det kurdisk-dominerede Siirt – mod tyske tyrkeres assimilation i det tyske samfund – assimilation er ” en forbrydelse mod menneskeheden”, sagde han, samtidig med at han er imod kurdisk undervisning i Tyrkiet.

Kommentér via Facebook

kommentarer