Norge tager i dag afsked med ”solstrålen” Bano Rashid. Hendes families svar på tragedien er ikke had, men næstekærlighed. Læs historien om Bano Rashid eller “solstrålen”, som hun blev kaldt.
Af Deniz Berxwedan Serinci
18-årige Bano Rashid bliver det første offer for massakren på den norske ø Utøya, der skal begraves. Det sker i dag i Nesodden kirke.
– Hun stod for det bedste i det flerkulturelle Norge. Så det er et voldsomt slag for os, siger Nina Sandberg, ordfører i Bano’s parti Arbeiderpartiet til Ritzau.
Bag historien om drabet på Bano gemmer sig en fortælling om en pige, hvis familie måtte flygte fra Saddam Husseins terrorisering af det kurdiske folk i Irak til fredens og idyllens land, Norge, da Bano kun var 4 år.
Det var her Oslo-fredsaftalen mellem israelerne og palæstinenserne stammede fra og det var her, der meget sjældent var konflikter.
Store navne ved begravelse
Men det ændrede sig radikalt den 22. juli, hvor øen Utøya, ikke så langt fra Oslo, forvandledes til massakre-øen.
Den 32-årige højreorienterede og kristne fundamentalist Anders Breivik mejede 68 unge mennesker ned, der var taget til fest for Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF), hvor Bano var aktiv og formand for afdelingen i Nesodden.
Med sig havde Bano sin søster, men hun formåede at undslippe Breiviks kugleregn.
Bano selv bliver begravet i dag som det første offer. Det sker ved en blandet kristen-muslimsk begravelse og ceremoni, hvor tidligere Melodi Grand Prix-vinder Alexander Rybak vil spille og udenrigsminister Jonas Gahr Støre vil holde en tale.
Bano’s familie har overfor de norske medier fortalt, at de vil håndtere den svære tid med næstekærlighed.
– Svaret er ikke had, men mere kærlighed, siger Banos mor, Beyan Rashid, til Aftenposten.
Drømte om at blive parlamentariker
Omgivelserne kendte Bano Rashid som en flittig elev, målrettet og velengageret i samfundsanliggende.
Hun ville uddanne sig til jurist og derefter kaste sig ud i en politisk karriere som parlamentsmedlem i Stortinget – Norges svar på Folketinget.
På det kurdiske punkt var hun ligeledes aktiv og det var hendes fortjeneste, at Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF) anerkendte Kurdistan.
Bano var kendt som en aktiv modstander af racisme og stod på som nr. 11 på Arbeiderpartiets liste i Nesodden til kommunevalget den 12. september.
Den 5. juli skrev hun et indlæg til Aftenposten om det kommende valg.
“I modsætning til traditionelle feminister, mener jeg, at det er vigtigt, at vi piger holder sammen og ikke splitter os! Det er faktisk ikke så taktisk at samle sig i grupper. Det fører kun til frygt for alt og alle, der er uden for gruppen. Vi må selv gå fremad,” skrev hun.
Racismen og højreekstremismen endte dog med at tage livet af hende den skæbnesvangre dag på Utøya.
Gerningsmand ville bekæmpe islam
Den 32-årige Anders Behring Breivik har erkendt at stå bag blodbadet i Utøya og Oslo og blev mandag fremstillet ved grundlovsforhør i Oslo.
Med angrebene ville han ”redde Norge og Vesteuropa fra kulturel marxisme og muslimsk overtagelse”. Sådan fortalte Breivik i retten i Oslo.
Men trods Bano’s død fortsætter kampen for deres idealer, bebuder hendes venner og bekendte.
– Vi har mistet to entusiastiske, positive og aktive, unge mennesker. De stod for de værdier, som Breivik prøvede at bekæmpe og vi vil ære deres minde ved at fortsætte med at kæmpe for de samme værdier, siger Nina Sandberg til Dagbladet.no.
– Vi må stå sammen og føre deres drømme videre, siger Nesoddens borgmester Christian Holm.
