Efter Sveriges anerkendelse af Saddam Husseins massakrer på kurdere som folkemord, er turen nu kommet til Danmark, mener kørelæreren Akram Hussein, der stammer fra den giftgassede by Halabja.
Af Deniz B. Serinci
Foto: Jens Galschiøt
Det svenske parlament har netop i dag stemt for at anerkende Saddam Husseins massakrer på 180.000 kurdere i 1980’erne, kendt som Anfal, som folkemord.
Akram Hussein er til daglig kørelærer i Valby, men stammer oprindeligt fra Halabja, byen som med ét blev verdenskendt og selve symbolet på Anfal og Saddam Husseins regimes brutalitet.
Der er omkring 30-40 familier/huse i Danmark med rødder i Halabja, vurderer Akram. De bor i Rødovre, resten af København og omegn, Aarhus og Odense.
Under den skæbnesvangre dag 16. marts 1988, hvor snesevis af irakiske flyvemaskiner angreb Halabja med en giftig regn af bomber, befandt han sig på flugt i Iran.
Sammen med en flok venner så han billeder af angrebet på tv. Det var en dag, han aldrig glemmer.
”Halabja var som en vulkan af gas. Jeg blev chokeret, fordi jeg havde ikke regnet med at Saddam ville angribe byen så voldsomt.”
Akram tænkte på sin familie, hvoraf hovedparten befandt sig i Halabja. Mange af dem blev såret eller dræbt under giftgasangrebet.
Hans kones bror blev således ramt af nervegassen Sarin, der brændte hans hud og efterlod store byldelignende vabler. 5000 mennesker, mænd, kvinder og børn, blev dræbt den dag i Halabja.
Nu har Sverige så anerkendt massakrerne som folkemord.
”Jeg er rigtig glad for beslutningen, fordi det er en stor moralsk opbakning. Men den kom desværre 24 år for sent. At et land som Sverige, der er kendt for menneskerettigheder, ikke har anerkendt det indtil nu, er moralsk skamfuld,” mener Akram.
Omvendt mener han også, at kurdiske leder skulle have været bedre til at presse Vesten til en anerkendelse.
Næste stop må være Danmark, hvis det står til kørelæreren.
”Danmark bør også anerkende Anfal som folkemord. Det vil gøre os stærkere på den internationale scene. Når folkemordet på jøderne anerkendes, hvorfor anerkendes Anfal så ikke?” slutter Akram af med at spørge.
Under Anfal blev kurdiske områder ødelagt, giftgasset og tortur og seksuelle overgreb var udbredt. Fanger blev anbragt i Mujamma’at, irakiske koncentrationslejre, hvor de ofte omkom af sult og udmattelse.
Under Anfal ”forsvandt” 182.000 kurdere. Fire ud af fem landsbyer blev ødelagt og to-tredje dele af Irakisk Kurdistan blev affolket for kurdere.
