Ifølge den kurdiske menneskerettighedsorganisation Hengaw er et stort antal kurdere blevet anholdt i Iran.
Hengaw beretter om, at en kurdisk aktivist i Mahabad-området, der er blevet tilbageholdt efter at være blevet indkaldt til den iranske efterretningsafdeling i byen.
Ifølge Hengaw blev aktivisten Arastu Mullah Rahimi tilbageholdt, fordi han på sociale medier skulle have markeret den kurdiske republik i 1946.
Den kurdiske menneskerettighedsorganisation hævder, at mindst 80 kurdere er blevet anholdt i forskellige byer i det iranske Kurdistan og Iran i løbet af de sidste tre uger.
Den danske afdeling af de iransk-kurdiske partiers fælles platform har sendt en appel til 16 organisationer og politikere. Se brevet her:
Nogle af de anholdte
9. januar 2021:
Asrin Mohammadi i Tehran
Aram Yousefi i Sanandaj
Farzad Samani og Sohaib Badrouj i Karaj
Shapol Khezri, Darya Talebani, Salar Rahavi, Sirvan Nouri, Afshin Mamahmadi, Sirvan Hosseinzadeh, og Iman Abdi i Mahabad
Bahman Yousefzadeh, Farhad Musapour, og Fereydoun Musapour i Bukan
Dana Samadi, Sirvan Karimzadeh, Karvan Minouyi, Zanyar Motamedi og Saman Advai i Marivan
10. januar 2021:
Jabar Pirouzi i Marivan
11. januar 2021:
Hossein Gardeshi i Bukan
12. januar 2021:
Adel Parvazeh i Marivan
Sherko Paahou i Marivan, Siamak Advai og Akram Advai i Sarvabad
14. januar 2021:
Soran Mohammadi i Mahabad
16. januar 2021:
Amir Bayezidi Azar i Mahabad
18. januar 2021:
Fardin Advai i Sarvabad
19. januar 2021:
Fariba Ahmadi, Rozhin Mohammadpour, Foad Mohammadpour, Sardar Mohammadpour, Hersh Rasoulpour, Mohammad Haji Rasoulpour, Ali Zolfi, og Hossein Mehrbani i Bukan
Pshtivan Nabi Zargetan, Karim Khalifani, Hesamoddin Khezri, Rahman Ebrahimi, og Rasoul Lavazeh i Piranshahr.
Diyako Zartoshti i Naghadeh
Taleb Reyhani og Rashid Reyhani i Naghadeh
Rashid Ahmadi, Mohammad Amin Ahmadi i Bukan
Reza Zandi, Farhad Zandi, og Mohammad Zandi i Bukan
20. januar 2021:
Ghader Rasoulpour i Bukan
21. januar 2021:
Ata Rahmanzadeh i Saqez
23. januar 2021:
Sirvan Amini i Sanandaj
Afshin Elahi i Saqez
24. januar 2021:
Babak Babaei i Saqez
Jamil Ahmadi i Sanandaj
Dobbeltminoritet
Kurderne er et af de største mindretal i Iran med anslået 10 millioner og har ikke ret til at danne deres egne politiske partier i Iran. Før og efter den islamiske revolution i 1979 har flere illegale, kurdiske partier argumenteret for et føderalt og sekulært Iran med kulturelt selvstyre til minoriteter. Det ønske har regeringen i Teheran afvist.
Kurderne i Iran er en dobbeltminoritet. De er både kurdere og, for det meste, sunnimuslimer. Iran er primært shiamuslimsk.
I februar 2020 år skrev Amnesty International i rapporten “Human Rights in the Middle East and North Africa”, at kurdisk ikke tillades som undervisningssprog i Iran. I rapporten hedder det:
“Etniske minoriteter, herunder…kurdere…blev udsat for forskelsbehandling, fik begrænset deres adgang til uddannelse, beskæftigelse og passende boliger. Regioner, der er befolket af minoriteter, blev forsømt økonomisk. Persisk er det eneste undervisningssprog i grundskolen og gymnasiet.”
“Religionsfrihed blev systematisk krænket. Kun shia-muslimer fik lov til at have centrale politiske poster.”
Op til halvdelen af landets politiske fanger er kurdere, ifølge FN’s særlige udsending Javaid Rehman. En femtedel af de henrettede i 2016 var ligeledes kurdere, ifølge FN.
