Læs om Sînem Bedirxan, datter af Celadet Bedirxan og arving til et dynasti, der har betydet meget for kurdisk nationalisme.
Sînem Bedirxans to-etagers hus, der ligger i det kristne kvarter i Hewlêr, Ainkawa, ligner en helligdom dedikeret til hendes folks kultur.
Gennem årene har familiens ejendele af al slags prydet væggene og hylderne, for ikke at nævne et billede af hende med Valentina Teresjkova, den første kvindelige astronaut.
Men kernen i hendes samling er et to meter lang flag bevaret i en forgyldt ramme. Rød, hvid og grøn, med en brændende sol i centrum. Det er flaget i den kurdiske region i Irak, hvor hun bor.
Hvad vigtigere er: Banneret er designet af hendes bedstefar for at symbolisere et uafhængigt Kurdistan. Hun turde aldrig stryge det krøllede flag, af frygt for at skade hendes dyrebare arv. Hun er trods alt direkte efterkommer af Bedirxan-monarkiets kurdiske prinser.
Den 77-årige prinsesse, der engang underviste i fransk og arabisk i Bagdad, har tilbragt det meste af sit liv for at fremme de kurdiske s kvinders rettigheder og kultur.
Som leder af Sammenslutningen af Kvinder i Kurdistan, har hun rejst i Mongoliet, Rusland og andre lande. I januar blev hun belønnet med Frankrigs Legion of Honor, og blev dermed den første kurder, som modtog den franske honorære titel. Hun er også æresformand for det kurdiske PEN.
Bedirxan, født i Damaskus i 1938, er arving til et svunden dynasti og arvede et navn, der er dybt knyttet til kampen for et uafhængigt Kurdistan.
“I 20 år er vi blevet bombarderet og jaget. I dag har vi et parlament og ministre,” siger hun stolt.
Alligevel ønsker hun mere end et autonomt irakisk Kurdistan, som kun kalder ”Sydkurdistan”. I nærheden af hendes hoveddør, har hun et kort, tegnet af en fransk geograf, der viser et stort område kaldet Kurdistan.
“Vi har et sprog og et flag, vi mangler kun Kurdistan med stort K,” siger hun grinende.
Mens peshmerga-styrker og andre væbnede kurdiske grupper kæmper mod jihadisterne i den såkaldte Islamiske Stat, eller IS, øjner Bedirxan en chance for, at kurderne kan kræve deres ret til selvbestemmelse.
“Det er nu eller aldrig,” siger Bedirxan. “Vi må benytte lejligheden til at vise verden, at vi har noget land.”
Kurdistan har aldrig eksisteret som en nationalstat, men uafhængige eller semi-uafhængige fyrstedømmer styret af kurdiske prinser opstod så tidligt, som i Middelalderen. Området Cizîra Botan, styret af Bedirxan-dynastiet var et af dem.
Prinsessens oldefar, Emiren af Bedirxan, grundlagde en kurdisk stat i 1827 med godkendelse af det Osmanniske Rige.
Tyve år senere, proklamerede emiren sit fyrstendømme uafhængigt og producerede egne mønter. Men suveræniteten var kortvarig. Samme år, førte tyrkerne en sejrrig militær kampagne mod kurderne og sendte Bedirxan i eksil.
Det sidste tilbageværende bevis fra den glemte tid ligger i ruinerne af familiens fæstning, der ligger på den tyrkiske side af grænsen til Irak, 50 km fra Zaxo. Prinsessen har bevaret en sort-hvid øjebliksbillede af ruinerne, som hun hængende på væggen i hendes stue.
Fyrstedømmet forsvandt, men historien om Bedirxan-familien forblev tæt knyttet til den kurdiske nationalistiske bevægelse. Familiemedlemmer blev involveret i politik, skrev manifester, udgav aviser, omgav sig med intellektuelle, og stod selv bag oprør.
Hendes far, Celadet Bedirxan opfandt et kurdisk alfabet, baseret på latinske bogstaver, som han gjorde populært i tidsskriftet med navnet “Hawar” (“Nødråb” på kurdisk).
I dag fortsætter den direkte efterkommer af Bedirxan-dynastiet med at dele drømmen om uafhængighed, næret af hendes familie i generationer.
De seneste tyrkiske luftangreb mod PKK-stillinger – en gruppe, der kæmper mod IS – ses af prinsessen som et nyt forræderi.
“Vi er omgivet af fjender,” siger hun, mens hun tænder for en cigaret.
“Det er ikke første gang, at kurderne bliver forrådt. Gennem årene er vi blevet ladt i stikken mange gange. Vi sætter altid vores lid til løfter, som i sidste ende fører kun til nederlag og elendighed for vores folk,” siger hun.
Alligevel bevarer hun et håb om en dag at se et frit Kurdistan. Den sidste kurdiske prinsesse tager et kig på kortet, der hænger på den hvide væg og siger smilende på engelsk: “Maybe it is a lucky charm.”
Oversat fra Rudaw
