I disse dage mindes mordet på Abdul Rahman Ghassemlou – men hvem var han?
Af Denîz Berxwedan Serîncî
Den 13. juli 1989 blev Abdul Rahman Ghassemlou, oppositionsleder for kurderne i Iran, dræbt i Østrigs hovedstad Wien. Siden er iranske agenter blevet beskyldt for at stå bag drabet. Teheran afviser indblanding i drabet på Ghassemlou.
Årsdagen på mordet på den tidligere leder af PDKI bliver hvert år markeret verden over foran iranske ambassader.
Kurdere i Iran
Som dets to naboer Irak og Tyrkiet har også Iran haft store problemer med dets store kurdiske minoritet, der udgør omkring 10% af landets befolkning.
Kurderne og et af de store kurdiske partier, PDKI, Kurdistans Demokratiske Parti-Iran ønsker autonomi for iransk Kurdistan.
“Vi ønsker et demokratisk og føderalt Iran, og ikke blot autonomi for kurdere, men også andre nationaliteter.
Derfor vil vi først og fremmest have demokrati og bagefter føderalisme,” fortæller Hejar Dashti fra LAWAN, PDKI’s ungdomsafdeling i Horsens.
Flere kurdere har samtidig argumenteret for et sekulært Iran, hvor religion skal holdes adskilt fra politik.
”Ethvert religiøst styre vil ende i diktatur og religion vil blive et middel til at henrette i Guds navn”, som den populære kurdiske, muslimske lærd Sheikh Izzedin udtalte.
Det teokratiske systems stifter, Ayatollah Khomeini, har afvist enhver tale om autonomi og sekularisering og erklærede hellig krig mod kurderne. Deres landsbyer blev brændt af, tusindvis af kurdere blev anholdt, tortureret og summarisk massehenrettet. Omkring 50.000 kurdere menes døde.
Ghassemlou dræbt
I 1988 var der tale om at Teheran ville føre forhandlinger med den kurdiske opposition. PDKI’s leder Abdul Rahman Ghassemlou og hans to medarbejdere skulle mødes med en iransk delegation i en lejlighed i Wien den 13. juli 1989.
To mænd, forklædt som journalister, skød og dræbte Ghassemlou og hans medarbejdere.
Østrigsk politi arresterede de to gerningsmænd, der blev afsløret som iranske diplomater tilknyttet den iranske ambassade i Wien. Herefter lod østrigerne de to iranere flyve hjem til Iran.
Årsagen var officielt deres diplomatiske immunitet, uofficielt menes der at have været iranske trusler om repressalier mod østrigske statsborgere i Iran på spil.
Ghassemlous efterfølger som leder af PDKI, Sadegh Sharafkandi blev ligeledes dræbt, da to mænd stormede ind i en restaurant og dræbte Sharafkandi og hans tre fæller i Berlin i september 1992.
Den efterfølgende tyske retssag konkluderede, at det iranske regime var ansvarligt for drabet på Ghassemlou og Sharafkandi, hvilket førte til spændinger mellem EU og Iran.
Ahmadinejad beskyldt for indblanding i Ghassemlou-mord
Irans præsident Ahmadinejad er under anklage for at være involveret i drabet på Ghassemlou.
Ifølge en talsmand for sikkerhed i Østrig, Peter Pilz, foreligger der ”troværdige beviser” for, at Ahmadinejad er indblandet i snigmordet (Ritzau, 6/7-2005).
Teheran afviser beskyldningerne og advarer Europa mod at lade sig forføre af “zionistisk propaganda”.
