Sardasht Osman skrev en kritisk artikel om korruption hos den kurdiske præsident Barzani og blev bortført og dræbt. Men hvordan kunne væbnede bortførere køre ham igennem 10 checkpoints uden at blive stoppet?

Af Deniz Berxwedan Serinci
Billede: Rumet Cilgin & Video: KurdanTV

For nyligt var den amerikanske menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch ude og kritisere den manglende beskyttelse af journalister i Irakisk Kurdistan (KRG) og nævnte journalisten Sardasht Osman, som blev dræbt sidste år.

Samtidig blev der i det britiske parlament holdt en mindehøjtidelighed for Sardasht Osman. Men hvem var Sardasht Osman og hvad symboliserer hans sag her et år efter?

Sardasht Osman var en 23-årig, ung studerende og freelance journalist, der i sine artikler på ofte satirisk vis kritiserede den omfattende korruption i det kurdiske selvstyre i Sydkurdistan/Nordirak, hvor luksusgoder ofte tilkommer medlemmer af et af de to regerende partier, KDP (Kurdistans Demokratiske Parti) og PUK (Kurdistans Patriotiske Union).

Parlamentsmedlemmer i Kurdistan har også været ude og kritisere korruptionen, der bl.a. betyder, at jobs ofte tilfalder de, der har gode forbindelser til KDP og PUK.

Ligeledes bliver alle regeringsinstitutioner, heriblandt områder som militær, naturressourcer eller uddannelse, kontrolleret af KDP eller PUK.

– Der er folk, som har fået en universitetsuddannelse, men som går arbejdsløse rundt, fordi de ikke har nogen partiforbindelser, fortæller analytikeren Dara Abdulla – se mere her.

Fik trusler, men blev ikke tilstrækkeligt beskyttet

Ofte var det den kurdiske præsident Masoud Barzani, eller dennes familiemedlemmer Nechirvan eller Masrour Barzani, som Sardasht langede ud efter i sine kontroversielle artikler.

Artiklen, der formentlig kostede Sardasht livet, var ”Min aşiqî keçekey Barzanîm” (Jeg er forelsket i Barzani’s datter) fra december 2009.

Heri beskyldte Sardasht det kurdiske lederskab for at være klanbaseret og nepotistisk og funderede over, at han kunne stige i graderne ved at gifte sig ind i Barzanî-familien.

Han fik trusler efter artiklen, men de kurdiske myndigheder formåede ikke at beskytte ham.

4. maj 2010 blev Sardasht så kidnappet i Hewlêr, hovedstaden i KRG, tortureret og senere fundet myrdet på en landevej i Mosul to dage efter.

Den kurdiske ledelse tog først afstand fra mordet fire dage efter og iværksatte en undersøgelse, der ifølge menneskerettighedsorganisationer hverken var troværdig elle fri.

– Den kurdiske regionale ledelse er ked af nyheden om mordet på hr. Sardasht Osman. Indenrigsministeriet og Sikkerhedssgrupperne har alle fået besked på at bruge alle ressourcer på at bringe de ansvarlige for denne forfærdelige forbrydelse for retten, stod der i den kurdiske ledelses erklæring.

I maj i år fortalte Sardasht Osmans bror, Bashdar organisation Human Rights Watch, at han har modtaget dusinvis af anonyme dødstrusler som svar på sit eget arbejde som journalist, siden drabet på Sardasht.

KRG: Ansar al Islam dræbte Sardasht

15. september hævdede det kurdiske selvstyre så, at de havde fundet gerningsmanden.

Det skulle være Hîşam Mehmûd Ismail, som selv er kurder og medlem af Ansar al Islam, en islamistisk gruppe, der har stået bag mange angreb på sekulære mål i den kurdiske region i Irak og som angiveligt har forbindelser til al Qaida.

De færreste troede dog på den forklaring. Sardasht’s familie afviste det og fortalte, at de end ikke var blevet kontaktet af undersøgelseskommissionen. Journalister uden Grænser kaldte undersøgelsen ”utroværdigt” og menneskerettighedsgrupper var ligeledes skeptiske.

– Et år efter drabet på Sardasht Osman, har KRG stadig ikke lavet nogen uafhængig og gennemsigtig undersøgelse for at identificere og retsforfølge de ansvarlige, skriver Human Rights Watch og fortsætter:

– Kommissionen, der skulle undersøge mordet kunne i sin 430-ord lange erklæring ikke underbygge sine resultater ud over at henvise til en tilståelse fra én af ​​de formodede gerningsmænd.

Hvem slog Sardasht ihjel?

Det interessante ved undersøgelsen var ikke kun det, den påstod, men også de mange spørgsmål, som den slet ikke besvarede. Som den kurdiske journalist Delîl Firat blandt andet spurgte :

– Hvorfor fordømte KRG først mordet 4 dage efter?

– Hvorfor var telefonnettet nede i det tidsrum, hvor Sardasht blev bortført?

– Fandt man ud af, hvem der havde truet Sardasht, inden han blev bortført?

– Sardasht blev bortført fra Hewlêr til Musul og tvunget ind i en bil. Men hvordan kunne dette køretøj med de væbnede bortførere passere de omkring 10 checkpoints fra Hewlêr til Musul uden at blive stoppet?

Læs flere spørgsmål her.

Kørte igennem masser af kurdiske checkpoints uden at blive stoppet

Kritikken blev også rejst af en systemkritisk kurder i Danmark sidste år, som af sikkerhedshensyn måtte være anonym i Jiyan.dks artikel. Hans identitet er dog redaktionen bekendt.

– Hvordan kan kurdisk politi undgå at bemærke en død mand blive smidt på landevejen, når der er checkpoints overalt i Kurdistan? spurgte den anonyme dansk-kurdiske kilde.

Drabet på den kontroversielle journalist Sardasht Osman udløste fordømmelser på folkelig plan og blandt menneskerettighedsaktivister overalt, heriblandt i Danmark, hvor bl.a. Klaus Slavensky fra Dansk Pen også deltog. Se video forneden.

– Det er dobbelt trist, at lande som Irak og især Kurdistan ikke kan beskytte journalister mod overfald og mord. Nu må de kurdiske ledere og myndigheder vise, at de kan leve op til de minimumskrav, som stilles til et retssamfund, siger Klaus Slavensky til Jiyan.dk.

من عاشقى كچەكەى بارزانیم

من عاشقى كچەكەى مەسعود بارزانیم، ئەو پیاوەى كە جار جارە دەردەكەوێت و دەڵێت من سەرۆكتم، بەڵام من حەز دەكەم خەزورم بێت، واتە دەمەوێت ببم بە ئاوەڵزاواى نێچیرڤان.
ئەگەر ببم بە زاواى بارزانى، ئەوا مانگى هەنگوینیمان لە پاریس بەسەر دەبەین و یەك دوو شەوێكیش بۆ سەردان دەڕۆین بۆ كۆشكەكەى ماممان لە ئەمریكا، ماڵەكەم لە گەڕەكێكى هەژارنشینى هەولێرەوە دەگوازمەوە بۆ سەرى رەش و شەوان سەگى ئەمریكى و پاسەوانى ئیسڕائیلى چاودێرى ماڵەكەم دەكەن،.
باوكە بەدبەختەكەى پێشمەرگەى ئەیلولیشم كە تاوەكوو ئێستا پارتى خزمەتى پێشمەرگایەتى بۆ قەبوڵ ناكات بە بیانووى ئەوەى كە ئێستا پارتى نییە،  باوکم دەكەم بە وەزیرى پێشمەرگە.
برا بەدبەختەكەشم كە زانكۆى تەواو كردووە و ئێستا بێئیشە و دەیەوێت بە قاچاغ بڕواتە هەندەران ، ئه‌ویش دەكەم بە بەرپرسى پاسەوانە تایبەتییەكانم.
خوشكەكەشم كە تاوەكوو ئێستا شەرم دەكات بڕواتە بازاڕ، دەبێت وەكوو كچە بارزانییەكان پڕادۆ و وەنەوشە لێبوخوڕێت.

Læs resten af teksten, der formentlig kostede Sardasht Osman livet her

Kommentér via Facebook

kommentarer