I dag demonstrerer kurdere i Syrien/Vestkurdistan og Irak/Sydkurdistan i vrede mod Baath-styret i Damaskus. Det sker på årsdagen for den kurdiske opstand 12. marts 2004.

Foto: Arkivfoto af Medya Özvan

Den 12. marts 2004 spillede et kurdisk fodboldhold mod et arabisk hold i byen Qamişlo i Nordsyrien/Vestkurdistan. Kampen udviklede sig til blodig uro mellem de to grupper.

Ifølge arabiske kilder væltede kurdere statuer af Syriens præsident Hafiz Assad. Ifølge kurdiske kilder kom de arabiske tilskuere med racistiske skældsord med kurderne.

De syriske sikkerhedsstyrker svarede med beskydning af kurdiske demonstranter. Uroen udviklede sig til en folkeopstand, kendt som Serhildana 12’adarê. Omkring 50 personer menes at have mistet livet efterfølgende.

Ifølge Avestakurd.net vil syrisk kurdiske studerende i Hewlêr, hovedstaden i det kurdiske selvstyre i Irak (KRG) demonstrere foran FNs bygning i protest mod Bashar al-Assads regime.

I 2011 udstedte præsident Assad et dekret om statsborgerskab til kurdere, hvoraf hidtil 300.000 indtil da havde været statsløse.

Imidlertid er der flere kategorier indenfor de statsløse kurdere. De registrerede kurdere fik deres statsborgerskab tilbage, men de ikke-registrerede kurdere, som der er over 80.000 af, skal forblive statsløse.

Indtil nu har ”ajanib”(registrerede statsløse personer) ikke haft ret til at eje en virksomhed, registrere én i deres eget navn eller arbejde som en statsansat.

I 1962 bad de syriske myndigheder hundredetusinder af kurdere om at aflevere deres id-kort til fornyelse.

Dette gjorde mange kurdere og blev dermed frataget deres statsborgerskab med den begrundelse, at de var ”fremmede”. Med dette henviser de syriske myndigheder til, at kurderne ifølge dem oprindeligt stammer fra de kurdiske områder i Tyrkiet.

Kommentér via Facebook

kommentarer