I dag mindes mange kurdere, at det er præcist 24 år siden, Iraks tidligere leder Saddam Hussein giftgassede byen Halabja og slog tusinder af kvinder og børn ihjel.
Angrebet på Halabja var en del af Saddam og hans fætter Kemiske Ali, alias Ali Hassan Majids, endelig opgør med kurderne, kaldet Anfal-kampagne.
Anfal bestod af i alt otte militære angreb mod ”forbudte områder” i Sydkurdistan/Nordirak, hvor der ifølge regimet opholdt sig rebeller. Ingen måtte opholde sig i disse områder.
I marts 1987 startede Ali Hassan Majid Anfal-kampagnen med kemiske angreb på Balîsan dalen i april 1987.
”Indenfor deres jurisdiktion må de væbnede styrker dræbe ethvert tilstedeværende menneske eller dyr i disse områder.” (Art 5, Dekret 3. juli 1987)
Ifølge Saddam var formålet kun at bekæmpe kurdiske militante, peshmerga, som ifølge regimet stod i vejen for den ”nationale sikkerhed”. Men i praksis gik Anfal ud over civile.
”Langt de fleste ofre for Saddam Husseins Anfal-kampagne var civile kurdere, og heriblandt var både børn, kvinder og ældre. De, som blev taget til fange i forbindelse med angrebene, risikerede at blive sendt flere forskellige steder hen. Nogle endte i fængsel, hvor de fleste blev udsat for tortur, og mange blev senere skudt ved en af de mange massehenrettelser i ørkenen. Andre blev sendt i mujamma’at, som var store genbosættelseslejre, hvor kurderne levede under irakisk kontrol. Endelig blev nogle sendt til Sydirak, hvor de i mange tilfælde i bogstaveligste forstand blev dumpet midt i ingenting uden mad og penge. Hvad der skete med den enkelte familie afhang af, hvorvidt man havde tilknytning til Peshmergas, men ofte var det tilfældigheder, der afgjorde folks skæbner,” skriver Dansk Institut for Internationale Studier – Holocaust og Folkedrab.
16. marts 1988 angreb snesevis af irakiske flyvemaskiner så byen Halabja, tæt på grænsen til Iran, med en giftig regn af bomber.
De indeholdt sennepsgas og nervegasser som Sarin, der brændte ofrenes hud, efterlod store byldelignende vabler på ofrene og satte hjerne-, hjerte- og lungefunktioner ud af kraft og lammede ofrene, som derfor nærmest så forstenede ud. Mænd, kvinder og børn faldt om i deres biler. Andre var faldet om på vej ud af døren og lå hen over dørtærskler. En del borgere i Halabja prøvede forgæves at tætne indgangene til deres skjulesteder med fugtige håndklæder i håb om at holde gasserne ude.
Anfal-kampagnen stoppede i slutningen af 1988/starten af 1989.
Selvom der er gået 24 år siden giftgasangrebet på Halabja, lider byen stadigvæk af konsekvenserne.
”Ofrene for giftgasangrebene har i dag en øget forekomst af barnløshed, genetiske skader og forskellige former for kræft. For eksempel er der 4 gange så mange tilfælde af leukæmi i områder, som er blevet angrebet med kemiske våben. Konsekvenserne viser sig desuden hos de kommende generationer, idet man ser mange nyfødte børn med misdannelser som for eksempel ganespaltninger og hareskår,” skriver Dansk Institut for Internationale Studier – Holocaust og Folkedrab.
