Mange turkmenere anklager det kurdiske styre for at undertrykke dem. En debat, der også påvirker almindelige danske kurdere fra Kerkûk, heriblandt Rejan Azad. “Tyrkiet ophidser turkmenerne mod kurderne, så en kurdisk stat bliver umulig,” siger han.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Debatten om den omstridte by Kerkûk i Irak, som både kurdere, turkmenere og arabere gør krav på, raser igen. Også blandt danske kurdere og turkmenere.
Flere turkmenere beretter om, at de bliver forfulgt af kurderne i det regionale kurdiske selvstyre i Irak. De bliver tortureret i fængsler i de kurdisk administrerede områder og fordrevet fra Kerkûk, fortæller flere turkmenere.
Kurdernes hensigt er at nedbringe antallet af kurdere i Kerkûk og forøge antallet af kurderne her, så byen ved en folkeafstemning kan komme under kurdisk kontrol, lyder det endvidere. Med den olierige by Kerkûk vil kurderne have et økonomisk fundament og udråbe selvstændighed, frygter Tyrkiet.
Debatten om Kerkûk påvirker ikke kun folk i området, men også kurdere og turkmenere i Danmark. En af dem er kurderen Rejan Azad i København. Han har studeret statskundskab på Roskilde Universitetscenter og stammer fra Kerkûk, hvor han stadig har meget familie.
“Kerkûk betyder alt for os – det er symbolet på kurdiskhed”, siger han og afviser, at turkmenerne bliver forfulgt.
“De er fyldt med løgn. Kurderne har skabt turkmensk skoler i Kerkûk for dem, men de er altid utilfredse.”
Turkmenerne og kurdere fordrevet fra Kerkûk
Rejan Azad giver heller ikke meget for meldingerne om, at kurderne fordriver turkmenerne fra den omstridte by.
“Tværtimod, det var Saddam Husseins arabiseringsproces, der drev 350.000 kurdiske familie ud af den by, så Kerkûk skulle blive en arabisk by.”
Det er et international faktum, at turkmenere også blev fordrevet fra Kerkûk under Saddams regeringsperiode ligesom med kurderne. Turkmensk, der er tæt på tyrkisk, var forbudt og turkmenske stednavne blev ændret til arabisk under Saddams tid.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International er der eksempler på, at der finder tortur og dårlig behandling sted i de kurdiske områder, som de to store kurdiske fraktioner, KDP og PUK kontrollerer.
Amnesty beretter om en turkmener ved navn Walid Yunis Ahmed, der har siddet i fængsel i ni år uden at komme for en dommer. Der er meldinger om, at han er blevet tortureret. Læs mere her.
“Vi er rige nok uden Kerkûk”
Mange af de turkmenere, Jiyan.dk har snakket med, fortæller at kurderne behandler dem dårligt. Lyver de alle sammen?
“Ja. De lytter til deres manipulerede tyrkiske medier og Tyrkiet ophidser dem mod kurderne, så en kurdisk stat bliver umuligt.”
De mener, at hvis kurderne får Kerkûk med dens enorme oliereserve er der et økonomisk fundament for et selvstændigt Kurdistan?
“Kurdistan er rig nok i forvejen uden Kerkûk. Vi ønsker ikke Kerkûk pga. olien, men fordi Kerkûk historisk er en del af Kurdistan, 5000 år tilbage.”
Som en løsning på Kerkûk-problematikken foreslår Rejan Azad, at byen vender tilbage til det kurdiske selvstyreområde og at ikke-kurdiske etniciteter, heriblandt turkmenerne, får mindretalsrettigheder. Det sidste omfatter rettigheder som eget sprog og egne skoler.
“For ellers vil der opstå problemer. Ligesom her i Danmark skal mindretal have kulturelle rettigheder og det bør turkmenerne også.”
