De syriske kurdere åbner snart et repræsentationskontor i Danmark. Tyrkiet raser. Udenrigsminister Kristian Jensen vil ikke gå ind i sagen.
Det kurdiske selvstyre i Syrien, også kendt som Rojava, åbner snart et repræsentationskontor på Vesterbro i København.
Det bekræftes af Saiar Youssef fra det største parti i Rojava, Demokratisk Enhedsparti (PYD).
»Målet med vores repræsentationskontor er at styrke relationerne til og samarbejdet med Danmark og de danske myndigheder,« siger Saiar Youssef til Berlingske.
Den tyrkiske ambassade er ikke så vild med åbningen af kontoret. PYD regnes for at være den syriske gren af Kurdistans Arbejderparti (PKK), der står på EU’s terrorliste.
»Tyrkiets position er kendt, og den er, at PYD er en terrororganisation i ledtog med PKK, der både er opført på EUs og USAs terrorliste,« siger en diplomat fra den tyrkiske ambassade.
Læs mere på Berlingske Tidende