Hidtil hemmeligholdte dokumenter fra Wikileaks viser, at USA var kritisk overfor anholdelsen af kurdiske politikere i Tyrkiet. Samtidig var Washington bekymret for PKKs ”indflydelse på kurdisk politik”.
Det amerikanske konsulat i Adana var meget kritisk over for anholdelserne af op til 3500 kurdiske politikere i 2009 med beskyldninger om de var en medlemmer af det forbudte PKK.
”Disse tilbageholdelser vil medføre et betydeligt tilbageslag for AKPs kurdiske initiativ og har skadet AKPs troværdighed blandt kurdere i den sydøstlige del,” skrev konsulatet.
Men USA var også kritisk overfor den indflydelse, som Kurdistans Arbejderparti (PKK) har.
”Så længe PKK-leder Abdullah Öcalans tilhængere opretholder et kvælertag på den kurdiske politiske bevægelse, vil det regerende parti AKP og andre mainstream-partier have beskedne muligheder for at forhandle med kurdiske ledere.”
Amerikanerne anbefalede ifølge Wikileaks, at Tyrkiet forsøgte at styrke en politisk kurdisk aktør, som er uafhængigt af PKK.