Nye dokumenter fra WikiLeaks afslører et meget blodigere billede af Irak-krigen.
Af Dilovan Celik
I en ny runde af afsløringer fra WikiLeaks siden den 22. oktober, er det kommet frem at 15.000 civile er døde i hidtil ukendte episoder under Irak-krigen.
Afsløringerne skete ved at WikiLeaks har videregivet 391 832 hemmelige stemplede dokumenter til diverse internationale medier. Disse dokumenter menes at komme fra den samme person som tidligere har videregivet 90 000 hemmeligt stemplede dokumenter, der beskrev hidtil ukendte episoder omkring Afghanistan krigen.
De nye dokumenter viser hvordan:
Amerikanske myndigheder har fejlet i at efterforske anklager om misbrug, tortur, voldtægt og mord, begået af irakisk politi.
En amerikansk kamp helikopter, dræbe irakiske oprører efter de havde prøvet at overgive sig.
Mere end 15.000 civile tab i tidligere ukendte episoder. Amerikanske og britiske embedsmænd har tidligere udtalt at der ikke findes officielle tal for civile tab, men dokumenter viser at der er 66.081 civile tab.
De mange rapporter om misbrug af fanger, beskriver fanger der er lænket, blændet og hængt fra håndled eller ankler. For desuden at være udsat for pisk, slag, spark eller elektriske shock. 6 af rapporter, beskriver fanger der er afgået ved døden.
WikiLeaks siger de udgiver alle de ca. 400.000 rapporter, for at trodse Pentagon. De har desuden valgt at slette alle navne fra dokumenter, efter tidligere at blevet beskyldt for at være en sikkerhedstrussel mod koalitionsstyrkerne i Afghanistan.
Pentagon har fordømt afsløringerne og udtalt: ”Dette sikkerhedsbrud kan meget vel få vores tropper og allierede drabt. Vores fjender vil undersøge disse dokumenter, for informationer om hvorledes vi opererer, bruger vores ressourcer og reagerer i kamp situationer. Selv evnen af vores udstyr”.
Kilder:
http://wikileaks.org/
og http://en.firatnews.com/index.php?rupel=article&nuceID=1255