Sådan husker kurderne Villy Søvndal, som netop har trukket sig som formand for SF.
Fotos: KKF
Som en del af oppositionen, udtalte han sin stærke støtte til kurderne i marts 2008, som på billedet her, hvor Newroz blev fejret på Christiansborg.
Det var arrangeret af SF’s Özlem Cekic, finansieret af SF og i den sammenhæng deltog også lokale kurdiske foreninger, KKF, KDP, KDP-Bakur, Komkar, osv.
Beyan Noori, formand for KKF (Kurdisk Kvindeforening) fortæller:
– Det var den største anerkendelse af kurdisk kultur herhjemme nogensinde. Dengang vi kom til Danmark i 1987, var kurderne ukendte. Når vi sagde, at vi var kurdere, spurgte folk ”Er i så fra Kuwait?” Nu blev der så holdt Newroz, kurdernes nationalfest, på et så fornemt sted som Christiansborg, fortæller Beyan.
Men så snart Villy blev en del af regeringen i september 2011, ændrede han sit sprogbrug til det mere forsigtige, hvad angår det kurdiske spørgsmål og kritik af Danmarks NATO-allierede Tyrkiet.
Blandt andet er mange kurdere skuffede over, at hans regering vil ændre loven, så Roj-TV kan lukkes.