Ayhan Çarkın fortæller, at Tyrkiet selv begik de forbrydelser, som PKK fik skylden for.

Ayhan Çarkın er tidligere medlem af det Özel Harekat og har deltaget i utallige aktioner. Idag melder han ud, at den tyrkiske stat selv begik de forbrydelser mod kurderne fra 1986 og frem, som det terrorstemplede PKK er blevet beskyldt for.

“Vi tvang kurderne til at spise lort, vi rev deres negle af og vi forbød deres sprog,” fortæller Çarkın, der tilføjer, at mange drab ifølge ham ikke blev begået af PKK, men af JITEM, en paramilitær enhed.

Læs mere her: http://bianet.org/bianet/siyaset/128774-carkin-o-bebegi-pkk-degil-biz-oldurduk

Tidligere har Amnesty International dokumenteret, at flere hændelser, som blev tilskrevet PKK, i virkeligheden var begået af den tyrkiske stat selv.

En bemærkelsesværdig hændelse er Guçlukonak-sagen. 11 landsbyfolk var blevet slået ihjel i Guçlukonak i Şirnex i det sydøstlige Tyrkiet/Nordkurdistan i januar 1996 og en bus sat i brand, hvoraf 7 af de døde heri var landsbyvagter. Den tyrkiske hær fortalte, at PKK stod bag, fløj journalister fra alle store aviser og medier til gerningsstedet. Men mediefolk som den venstreorienterede, etnisk tyrkiske musiker Şanar Yurdatapan beviste, at den tyrkiske hær selv stod bag (316, Amnesty 1997).

Amnesty International har påvist massive tyrkiske brud på menneskerettighederne, heriblandt systematisk tortur i fængslerne, drab og ”forsvinden” af 17.500 kurdiske intellektuelle, journalister, osv., hvis lig ofte er dukket op, hårdt mishandlet. Tyrkisk militær har afbrændt 3000 kurdiske landsbyer, hvilket har afstedkommet en intern flygtningestrøm på 3. mio. mennesker.

Omvendt har Amnesty også kritiseret PKK for menneskerettighedskrænkelser, såsom drab på afhoppere, bombeangreb mod turistattraktioner og for at forfølge kurdere, der nægter at støtte organisationen. Det fremgår af Amnestys årsrapporter 2006, 1995, 1994 og 1992.

Kommentarer bedes sendt til redaktion@jiyan.dk

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer