Vi mindes ytringsfrihedens første offer i Danmark, kurderen Mustafa Tangüner, der blev dræbt 4. november 1985 i Brøndby.
Mustafa Tangüner blev dræbt 4. november 1985. Forinden havde han offentligt kritiseret PKK og dannet foreningen Kurdisk Demokratisk Forening i protest mod PKK. Politi anholdt et medlem af PKK for drabet, men løslod igen vedkommende på grund af manglende beviser.
Det skrev de danske aviser om Mustafa Tangüner:
”To ukendte lejemordere med tilknytning til PKK likviderer Mustafa Tangüner, stifter af Kurdisk Demokratisk Forening. Lejemordet finder sted i Uldsøparken ved Brøndby Strand.” (B.T. | 10.07.2007)
”Mustafa Tangüner var stukket af fra PKK og blev i 1985 fundet død i Brøndby Strand – dræbt af to pistolskud i hovedet affyret på klos hold. Drabet er aldrig opklaret, men i det kurdisk-tyrkiske miljø er det en udbredt opfattelse, at PKK stod bag.” (Berlingske | 15.08.2010)
”Mustafa Tangüner, blev i november 1985 likvideret i Brøndby af PKK.” (Weekendavisen | 11.02.1994)
”I 1985 blev Mustafa Tangüner dræbt i sin lejlighed på Brøndby Strand. To navngivne PKK-folk fra Tyskland blev dengang sigtet for drabet, men ikke dømt.” (Berlingske | 08.02.1994)
”Tangüner var medstifter af KDK, Kurdisk Demokratisk Forening. PKK-morderne affyrede seks skud med to pistoler mod Tangüner.” (B.T, 05.09.1991)