Verden over er kurderne kendt som fanatiske kædedansere. Nu håber de i Hewlêr at komme i Guinness Rekordbog med den længste kædedans til Newroz.

Kilde: kurdishglobe.net

Hewlêr er hovedstad i KRG, selvstyret i Sydkurdistan og byens administration gør klar til at organisere den største danserække nogensinde omkring den historiske Erbil Citadel, som er over 3.000 år gammel. Gennem kurdisk traditionel dans, kendt som “Halparke”, håber de at blive mere kendt globalt.

Det er meningen, at begivenheden vil blive afholdt til marts under Newroz foran Guinness-dommere.

”Alle forskellige nationer i Hewlêr vil samles omkring hinanden til marts og april. De skal alle danse omkring Citadellet,” siger Hamza Hamid, fra byens administration.

Kædedans kendes i dag mest under betegnelsen govend i Tyrkisk- og Syrisk Kurdistan, helperkê i Irakisk- og Iransk Kurdistan. Det nyder en ekstrem udbredelse blandt kurdere overalt, og er senere blevet eksporteret til tyrkere (halay) og Balkan (kolo). Med den kurdiske general Mele Mistefa Barzanî’s (1903-79) ord:

”Den der ikke danser Helperke er ikke kurder!”

Ifølge sagnet dansede kurderne oprindelig løs i 7 dage i forbindelse med bryllup ligesom de ville danse ”om der regnede kugler ned fra himlen”.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer