USAs udenrigsministerium skriver i dets årlige rapport, at Kurdistans Arbejderparti (PKK) “rekrutterer og kidnapper børn”, så de kan tjene i deres hær.

Læs rapport her TRAFFICKING IN PERSONS REPORT:

Der står i rapporten, at PKK og relaterede grupper som Shingals Forsvarsenheder (YBŞ) “fortsatte med at rekruttere og bruge børn. I 2021 rapporterede en ubekræftet kilde, at PKK rekrutterede masser af børn til at forberede dem til kamp, inklusive børn fra Kirkuk”.

Der står endvidere:

“Lokale NGO’er meldte i 2018 om, at ezidi-militser i Shingal rekrutterede ca. 10 til 20 ezidi-drenge. NGO’er og lokale myndighedskontakter bekræfter, at hundredvis af ezidi-børn er blevet rekrutteret af den PKK-tilknyttede YBŞ og andre PKK-tilknyttede militser.”

For to dage siden erklærede samme udenrigsministerium, at også dets NATO-allierede Tyrkiet gør brug af børnesoldater via dets stedfortrædere i Syrien.

I dets årlige rapport om menneskehandel, opfordrer USA tyrkerne til at “holde op med at støtte væbnede oppositionsgrupper i Syrien, der rekrutterer børnesoldater.”

Det tyrkiske udenrigsministerium “afviser fuldstændigt” beskyldningerne fra USA og kalder dem “grundløse”.

PKK har endnu ikke kommenteret på beskyldningerne.

I 2016 kritiserede Human Rights Watch (HRW) i en rapport også PKK i Shingal for at rekruttere børnesoldater. Dengang svarede YBŞ:

“Alle YBŞ-krigere er over 18 år, og rekruttering af børn accepteres ikke af vores gruppe under nogen omstændighed.”

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer