31 år siden den iransk-kurdiske leder Abdulrahman Qasimlo blev dræbt i Østrigs hovedstad Wien. Hvad betyder Qasimlo for danske kurdere? Læs svarene her.

Somayeh Dashti, Hundige: ”Qasimlo er en læremester, som har lært mig, at blyanten er stærkere end våbnet. Han har lært mig, at kvinder bør være aktive i politik og kæmpe for deres rettigheder.”

Diyar Molayi, Køge: ”Qasimlo var en forkæmper, som var villig til at ofre sit liv. Derfor er han altid levende hos mig. Han er den mest intellektuelle og største forkæmper af alle kurdiske ledere.”

Sahar Hissami, Horsens: ”Når jeg hører navnet Qasimlo er det et evigt symbol for kurdisk selvstændighed og frihed. Samtidig er det et minde til alle kurdere om, at man skal blive ved med at kæmpe for frihed og anerkendelse af Kurdistan.”

Hetem Cehangiri, Lyngby: ”Qasimlo var en moderne leder, demokratisk symbol, revolutionært menneske, eksemplarisk politiker og en stor ambassadør for det kurdiske folk.”

Zozan Kalashi, Aalborg: ”Qasimlos martyrium var et stort tab for ​​det kurdiske folk i den østlige del af nationen og alle andre dele af Kurdistan; Men de formørkede fjender bør vide, at Qasimlo nu er blevet et symbol og identitet for denne nation. Hans tanker lever videre i hjertet og sindet på alle tilhængerne. Qasimlo var en skole for demokrati og kurdiskhed samt en levende martyr.”

Majid Jinikanlo, Værløse: ”Qasimlo var den første kurdiske leder, der på en videnskabelig måde – og ikke ud fra tomme drømme – lavede politik. Han lærte kurderne, at de kun skal skal stole på sig selv og deres bjerge. Derfor repræsenterer han for mig en ny vej for kurdiskhed. Han lærte desuden kurderne, at sagen ikke bør være afhængig af sheikher, aghaer og partiledere, men derimod folket.  Sagen tilhører folket og hvis lederen mister livet, skal folket ikke indstille frihedskampen.”

Dlnia Piry, Aalborg: ”Qasimlo er et symbol på fred og frihed, en idé til at opnå et stort mål og en kærlighed til fædrelandet. Han var en ægte humanist og dedikeret forkæmper for det kurdiske folks rettigheder. Selvom der er gået mange år siden Wien, er de mistænkte stadig ikke blevet retsforfulgt. De dræbte Qasimlo, men ikke hans arv som leder af PDKI.”

Dana Eliassi, Horsens: ”Qasimlo var en leder, der viste vejen frem for sit folk. Takket være Qasimlo blev kurderne mere bevidste. For første gang i iransk Kurdistans historie deltog kurdere fra Kermanshah også i høj grad i den kurdiske frihedsbevægelse. Qasimlo var altid imod terror og udkæmpede en ren frihedskamp.”

Eqball Salehpoor, Aalborg: ”På et tidspunkt, hvor mange i Kurdistan var analfabeter, udbredte han sine teorier om demokratisk socialisme. Qasimlo var kilden til sandhed og fred.”

Kazhwan Yousefi, København: ”Qasimlo symboliserer alt det, jeg kan lide. Han er et uerstatteligt symbol på frihed, demokrati og livet. Han kunne mange sprog, var utrolig intellektuelt, karismatisk og veltalende.”

Hejar Dashti, Horsens: ”Qasimlo er for mig en skole. En dannelsesinstitution. Han formåede at sammenkoble de moderne vestlige værdier med de mere konservative værdier fra det kurdiske samfund. Derfor er Qasimlo en reformerende tanke, en idé, en teori. Den sætter kærligheden til fædrelandet højst, kæmper for moderne demokratiske værdier, og ser politiske partier som et redskab/middel til at nå målet, og ikke omvendt.”

Afagh Yousefi, Aalborg: “Han var den kurdiske leder, der allermest arbejdede for at genskabe den revolutionære ånd i Kurdistan. Efter hans martyrium, mistede Kurdistan dets teoretiske leder og led det største tab. Mens Qasimlos ideer blev til en intellektuel og levende skole, som hans tilhængere den dag i dag stolt kan bruge til at lære sig selv at kende.”

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer