Ifølge Den Tyrkiske Menneskerettighedsfond (TİHV) har udgangsforbud i kurdiske områder “krænket næsten 2 millioner” menneskers rettigheder fra 2015 til 2017.

Ifølge Den Tyrkiske Menneskerettighedsfond (TİHV) har de tyrkiske myndigheder indført udgangsforbud i 11 provinser og mindst 47 distrikter mindst 268 gange. Det er sket fra 16. august 2015 til 1. november 2017.

Undtagelsestilstandene startede efter at fredsprocessen mellem den tyrkiske regering og Kurdistans Arbejderparti (PKK) brød sammen i sommer 2015.

Ifølge en meddelelse fra Den Tyrkiske Menneskerettighedsfond er det ”første gang, at udgangsforbuddene er blevet praktiseret på sådan en måde i Tyrkiets historie”.

Forbuddene blev indført i disse områder:

Diyarbekir/Amed (145 gange), Mêrdîn (45 gange), Hekarî (23 gange), Şirnex (13 gange), Bedlîs (13 gange), Mûş (7 gange), Bingol (7 gange), Dêrsim (6 gange), Elih (5 gange), Elezîz (2 gange), Sêrt (2 gange).

Fonden skriver i sin meddelelse:

“Mindst 1.809.000 mennesker har oplevet, at få retten til frihed og sikkerhed krænket; Derudover er respekten for det private og familiemæssige, forsamling, organisering, undervisning, forbuddet mod tortur…blevet krænket.”

Læs mere på Den Tyrkiske Menneskerettighedsfonds hjemmeside

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer