Præsident Erdogans bodyguards tævede demonstranter i Washington. Nu er 19 mennesker, heriblandt 15 tyrkiske sikkerhedsfolk, anklaget i USA.

En amerikansk jury har rejst anklager mod 15 tyrkiske sikkerhedsembedsmænd og fire andre personer efter, at den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans folk angreb demonstranter udenfor den tyrkiske ambassadørs bopæl i Washington i maj i år.

Episoden fandt sted under Erdogans besøg i USA.

Ifølge CNN blev ni personer såret under kampene.

Den tyrkiske ambassade siger, at demonstranterne var tilknyttet PKK (Kurdistans Arbejderparti), som står på Tyrkiet, EU og USA’s terrorliste. Ifølge tyrkerne “begyndte demonstranterne på aggressiv vis at provokere tyrkisk-amerikanske borgere, der på fredelig vis havde samlet sig for at hilse på præsidenten.”

Men i juni sagde den amerikanske politibetjent Peter Newsham, at “der slet ikke er nogen indikation på, at demonstranterne var en terroristgruppe.”

De tyrkiske sikkerhedsembedsmænd brugte ifølge anklagerne “trusler og fysisk vold – sparkede intensivt demonstranter – for at fjerne anti-Erdoga demonstranter og ignorerede åbenlyst de amerikanske retshåndhævelsesregler for at standse volden.”

De tyrkiske sikkerhedsfolk forlod USA efter volden.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer