“Manden, som I kalder en ældre herre, bistod terrorister, som vores sikkerhedsstyrker neutraliserede,” sagde indenrigsminister Suleyman Soylu.

Tyrkiets indenrigsminister forsvarede tyrkiske sikkerhedsstyrkers behandling af en kurdisk mand i en landsby, der er ramt af militær udgangsforbud i provinsen Mêrdîn.

“Manden, som I kalder en ældre herre, bistod terrorister, som vores sikkerhedsstyrker neutraliserede,” sagde indenrigsminister Suleyman Soylu.

Det skete som svar på den tyrkiske opposition, der har kritiseret behandlingen af landsbybeboeren, der er identificeret som 57-årige Abdi Aykut.

Den tyrkiske hær har holdt Aykuts landsby Korukoy (Xerabê Bava på kurdisk), med et indbyggertal på cirka 500 mennesker, under udgangsforbud siden 11. februar. Der besluttede Mêrdîns regeringsudnævnte guvernør at erklære ubestemt udgangsforbud der og i ni andre landsbyer. Begrundelsen er kampen mod Kurdistans Arbejderparti (PKK).

Soylu har hverken be- eller afkræftet ægtheden af billedet.

Flere menneskerettighedsorganisationer er blevet nægtet adgang til Xerabê Bava. Ifølge det prokurdiske Demokratiske Regioners Parti (DBP) er fem landsbyboere forsvundet i Xerabê Bava.

Kilde: Kurdistan24

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer