Tyrkiske soldater satte ild til hus med ni civile. Heriblandt var to små børn, der forsøgte at flygte ud af det brændende hus, men blev tvunget tilbage af militæret. PKK fik skylden for branden. Nu retsforfølger Tyrkiet deres egne militærfolk for drab på de ni kurdere.
Af Mizgin Hesen
I landsbyen Vartinis (Altınova) blev ni kurdere i 1993 brændt ihjel i deres hjem. Tyrkiske medier skrev, at PKK havde sat ild til huset og dermed slog de ni personer ihjel.
Nu indrømmer myndighederne indirekte, at tyrkiske soldater stod bag branden i Vartinis i Muş-provinsen i Nordkurdistan/Tyrkiet og soldaterne bliver retsforfulgt for branden.
Det skriver den ansete tyrkiske avis Taraf, der er kendt for at kritisere begge parter i den tyrkisk-kurdiske konflikt.
Fire soldater og en sikkerhedschef skal nu retsforfølges for at have sat ild til huset og slå de ni kurdere fra Öğüt-familien ihjel. Sagen kører i Kırıkkale i Vesttyrkiet. De dræbte landsbyboere blev forinden beskyldt for at have givet PKK husly.
Ifølge Remzi Öğüt, der er tæt på den dræbte familie, blev familiens overhoved, Nasır Öğüt, gennemtævet af tyrkiske soldater tilbage i 1993 på den dag, hvor der blev sat ild til huset. Ud af de ni personer var to små børn. De forsøgte at flygte ud af det brændende hus, men blev tvunget tilbage til ilden af de tyrkiske soldater, fortæller Remzi Öğüt til Yuksekovahaber.
Den kurdiske parlamentariker Sırrı Sakık udtaler til Taraf:
”Hvis Tyrkiet skal skabe fred internt i landet, må vi konfronteres med fortiden og finde morderne. De ansvarlige bag denne sag er staten.”
Den tyrkiske hær menes at have nedbrændt ca. 3500 landsbyer i jagten på PKK. Det fordrev op til tre millioner kurdere fra deres hjem. Tidligere har Amnesty International dokumenteret, at flere hændelser, som blev tilskrevet PKK, i virkeligheden var begået af den tyrkiske stat selv, som Güçlükonak-sagen.
Amnesty International har påvist massive tyrkiske brud på menneskerettighederne, heriblandt systematisk tortur i fængslerne, drab og ”forsvinden” af 17.500 kurdiske intellektuelle, journalister, osv.
Omvendt har Amnesty også kritiseret PKK for menneskerettighedskrænkelser, såsom drab på afhoppere, bombeangreb mod turistattraktioner og for at forfølge kurdere, der nægter at støtte organisationen. Det fremgår af Amnestys årsrapporter 2006, 1995, 1994 og 1992. En 23-årig britisk kvinde døde efter de kvæstelser, hun pådrog sig efter et angreb på den tyrkiske ferieø Marmaris i juni 1994. PKK påtog sig efterfølgende ansvaret for Marmaris-angrebet. 45.000 mennesker er døde i konflikten siden 1984.
Læs mere på Taraf
