Den tyrkiske ambassade i København tilbyder de danske myndigheder at hjælpe i sagen om anholdelser af danske kurdere for ”PKK-støtte”.

Arkivfoto

Den tyrkiske ambassade i København holder øje med situationen omkring de otte mænd, som i dag blev anholdt og sigtet for at have indsamlet millionbeløb til PKK.

”Vi følger de seneste nyheder om politiaktionen, der vedrører finansiering af terror. Vi har overfor de danske myndigheder erklæret, at vi er klar til at samarbejde i sagen,” lyder det fra Tyrkiets ambassadør i Danmark, Berki Díbek, til Ritzau.

Politiet har i dag anholdt otte personer og sigtet dem for at have støttet PKK for et større millionbeløb.

“Københavns Politi har med støtte fra politiet i Nordsjælland samt Midt- og Vestsjælland og i koordination med Rigspolitiet gennem længere tid gennemført en efterforskning mod en personkreds af primært herboende tyrkiske statsborgere af kurdisk oprindelse,” skriver Politi.dk

De anholdte bliver imorgen kl. 09.30 fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret med krav om varetægtsfængsling.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer