”PKK må betingelsesløst og uden undtagelse gøre våbnene tavse,” siger Altan Tan.

Står det til Altan Tan, parlamentariker fra Folkenes Demokratiske Parti (HDP), bør både den tyrkiske regering og Kurdistans Arbejderparti (PKK) straks genoptage fredsprocessen.

”Tyrkiet har akut brug for at sikre fred både ind- og udadtil. Det gælder ikke kun på det kurdiske område. Turismen styrtdykker, eksportværdiger er begyndt at falde,” siger Tan og tilføjer: ”En løsning på dette går igennem skabelsen af en indre fred.”

Fra 2013 til 2015 var der en fredsproces imellem Tyrkiet og PKK. For at vende tilbage til forhandlingsbordet, kræver det ifølge Tan, at de kurdiske militante smider våbnene.

”PKK må betingelsesløst og uden undtagelse gøre våbnene tavse, må i henhold til Öcalans Newroz-opfordring fra 2014 trække deres væbnede styrker ud af Tyrkiet og holde op med at kræve deres rettigheder ad væbnet vej.”

Samtidig opfordrer Tan den tyrkiske regering til at tage ”alle de skridt, der er nødvendige” og skabe en ny demokratisk forfatning.

Kilde: Hürriyet

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer