I Tyrkiet åbner det første kurdisk-sprogede universitet snart i Diyarbekir i landets sydøstlige region/Nordkurdistan. Universitetet som sandsynligvis får navnet ”Amed University”, byens navn på kurdisk, er etableret af The Mesopotamia Foundation. Blandt grundlæggerne af universitetet er sangeren Sivan Perwer, forretningsfolk og menneskerettighedsaktivister.

Undervisningssproget på det nye universitet vil være kurdisk. Men derudover vil universitetet også tilbyde undervisning i tyrkisk, engelsk, armensk og assyrisk.

Leder af bestyrelsen for Mesopotamia Foundation, Selim Ölcer oplyser, at alle de juridiske aspekter er på plads. Projektet er resultatet af flere års arbejde, startet af 15 personer, men i dag er blevet steget til 200 medlemmer af fondsbestyrelsen.

“Vi ønsker at bidrage til det kurdiske sprog og sikre undervisning i modersmålet,” siger Ölcer.

“Vores første opgave bliver at udvikle og udbrede det kurdiske sprog. Vi håber, at universitetet vil appellere til hele området med alle dets forskellige dialekter,” tilføjer han.

Det at tale kurdisk og udtrykke kurdisk kultur var helt forbudt i Tyrkiet indtil 1991. De sidste par år er der blevet indført en række reformer med det formål at give mere plads til brugen af ​​det kurdiske sprog.

Læs mere på Radikal.com.tr

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer